Prækommercielt indkøb af udvikling af nye, innovative løsninger til reduktion af smittespredning
Der behandles hvert år 2,6 mio. mennesker på et somatisk sygehus i Danmark. I 2012 blev der foretaget 1,3 mio. operationer, hvilket er en stigning på 150 000 siden 2007. Det samlede sundhedsvæsen koster årligt ca. 103 mia. DKK, hvoraf sygehusområdet står for ca. 80 pct. eller ca. 80 mia. DKK.
Der foretages pt. omfattende investeringer i en ny sygehusstruktur. Staten og regionerne har tilsammen afsat mere end 40 mia. DKK til dette område, hvorfor der over de kommende år bygges en række nye sygehuse rundt i landet, og de eksisterende sygehuse renoveres.
Den overordnede samfundsmæssige udfordring for sygehusvæsenet, som den nye struktur også adresserer, er at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet i behandlingen.
Markedsmodningsfonden (tidl. Fornyelsesfonden) og de fem regioner har på samme baggrund etableret et sygehuspartnerskab. Formålet med partnerskabet er at bidrage til en hensigtsmæssig håndtering af den overordnede samfundsmæssige udfordring ved at fremme udvikling af nye, innovative, sundheds- eller effektivitetsfremmende løsninger på udvalgte generiske udfordringer indenfor sygehusområdet.
Sygehuspartnerskabet har afsat i alt 25 mio. kr. til sygehuspartnerskabets to udviklingsprojekter vedrørende henholdsvis reduktion af smittespredning og robotløsninger til sterilcentraler.
I Sygehuspartnerskabets udviklingsprojekt om reduktion af smittespredning som denne udbudsbekendtgørelse vedrører, efterspørges nye innovative løsninger, der kan reducere smittespredningen på sygehussengestuer og tilhørende baderum.
I Sygehuspartnerskabets udviklingsprojekt vedrørende automatisering af sterilcentraler efterspørges nye innovative robotløsninger til sterilcentraler.
Sygehuspartnerskabet forventer at indgå kontrakt med op til 5 leverandører vedrørende fase 1 (udvikling af løsningsdesign). Herefter udskilles op til 2-3 leverandører, som sygehuspartnerskabet indgår kontrakt med vedrørende fase 2 (udvikling af prototyper). Sygehuspartnerskabet kan dog vælge at standse projektet ved afslutningen af fase 1. Se nærmere herom i udbudsmaterialet, jf. udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3).
Kontrakterne om disse udviklingsydelser er undtaget fra udbudsdirektivet, jf. udbudsdirektivets artikel 16f).
Indkøbet sker derfor som en frivillig konkurrenceudsættelse i overensstemmelse med Kommissionens Meddelelse KOM(2007) 799 om prækommercielle indkøb. Der er således ikke tale om et EU-udbud, og Sygehuspartnerskabet er ikke bundet af procedurereglerne i udbudsdirektivet ved gennemførelsen af denne konkurrenceudsættelse. Udbudsformen ligner offentligt udbud, hvilket indebærer, at alle virksomheder, der opfylder betingelserne i punkt III.2.1) kan afgive tilbud. Konkurrenceudsættelsen vil ske under iagttagelse af de overordnede EU-retlige principper, herunder principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og ikke-diskrimination.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-08-26.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-06-03.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-06-03
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2014-10-28
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|