KORA — IT-drift
KORA ønsker at outsource sin IT-drift. Det omfatter outsourcing af drift af IT-infrastruktur, drift af lokalnetværk, drift af PC-platform, tilhørende IT-support til driftsopgaverne samt vedligeholdelse af tilhørende miljøer knyttet til drifts- og supportopgaver.
Ud over de førnævnte områder, indbefatter den kommende kontrakt endvidere en transitionsperiode, hvor den kommende leverandør forbereder overtagelsen af driftsansvaret for driftsopgaverne.
På baggrund heraf udbyder KORA en kontrakt, der omfatter følgende ydelser:
1. Drift af IT-infrastruktur:
Vedrørende drift af IT-infrastruktur omhandler dette alle KORA's Virtuelle server, Switch, Firewall MPLS, PC'ere, printere m.v. KORA ønsker fremover alene at modtage IT-driftsydelser baseret på et serviceaftalegrundlag.
Al nødvendig software samt nødvendige værktøjer til at drive IT-driftsmiljøerne og infrastrukturen stilles også til rådighed for KORA som en del af serviceaftalegrundlaget. KORA ejer selv serversoftwaren så som Operativsystem, Sharepoint, SCCM og SQL mv. KORA forventer ikke, at skulle eje servere- og tilhørende udstyr.
Efterfølgende ændringer i serviceaftalegrundlaget skal imødekomme kravet om, at forøgelse eller sænkning af kapacitet reguleres umiddelbart efter iværksættelse. Da det forudsættes, at priser på kapacitet over tid bliver lavere, og driftsleverandørerne bliver mere effektive omkring virtualisering og konsolidering af IT-driftsmiljøer, forventes en prisudvikling, der tilsvarende bliver lavere set over kontraktens løbetid.
Fakta om KORA's nuværende IT-driftsmiljø:
— ca. 30 virtuelle servere
— alle servere ligger i vores nuværende leverandørs datacenter på en Vmware platform.
2. Drift af lokalnetværk:
KORA's netværksinstallation er for nærværende forankret i KORA's nuværende leverandørs datacenter med MPLS kommunikationslinjer til København og Aarhus. Tilbudsgiver skal selv etablere MPLS kommunikationslinjer til København og Aarhus.
I nærværende udbud indgår overtagelse af ansvaret for drift af det samlede LAN i KORA, hvor KORA ejer al LAN udstyr på KORA's 2 lokationer København og Aarhus. Driftsleverandøren skal alene overtage drift af LAN med udgangspunkt i »As Is« situationen, og hertil ansvaret for udskiftninger og ændringer i LAN installationen, men fortsat med KORA som ejer af udstyret.
Fakta om KORA's nuværende LAN miljø og lokationer:
— KORA har hovedkontor i København og en afdeling i Aarhus
— netværkskomponenter er typisk af mærket HP, Cisco og Watchguard
— på tidspunktet for kontraktens indgåelse er Nianet eller DEIC leverandør af WAN til internetforbindelserne, mens vores MPLS linjer imellem KORA og leverandørens datacenter, ejes af leverandøren.
3. Drift af PC-platform og forvaltning af PC'ere:
Den nuværende PC-platform er i gennemsnit under 4 år gammel. KORA ejer og indkøber selv PC'er, printere samt ekstraudstyr. I nærværende udbud udbydes der alene administration af PC-platformen med ansvar for opsætning, konfigurering og vedligeholdelse, samt konsolidering af opsætning (Images, AD m.v.). Licenser i forbindelse med PC-platformen tilhører KORA. Det indgår tillige i udbuddet, at servicering af alle PC'ere — nuværende som kommende i KORA skal varetages af driftsleverandøren i samarbejde med KORA.
Fakta om KORA's nuværende PC-platform:
— antal PC'er: 160, heraf ca. 100 i København og 60 i Aarhus
— alle PC'ere er bærbare af mærket Dell Latitude fordelt på 4 forskellige modeller.
4. Support:
I nærværende udbud udbydes server- og infrastruktursupport, som skal forestås af leverandøren. Endvidere skal leverandøren forestå support af fjernopkobling via fjernskriveborde.
Brugersupport vil skulle varetages af leverandøren og KORA i fællesskab, således at KORA tager 10-20 % af opgaverne og leverandøren 80-90 %.
Derudover vil leverandøren skulle forestå onsite PC-brugersupport. I udgangspunktet vil det være i form af en onsite supporter i 1 til 2 dage om ugen.
Fakta om KORA's nuværende IT-support:
— antal mailindberetninger til Service Desk er pr. måned: 200
— antal telefonindberetninger til Service Desk er pr. måned: 100
— ca. 50 % af alle kald er fejlmeldinger.
5. Vedligeholdelse af IT-driftsmiljøerne:
Overtagelse af ansvaret for udførelse af ovenstående opgaver omfatter tillige ansvar for vedligeholdelse af alle KORA's IT-miljøer og de ydelser der knytter sig til disse opgaveområder.
Vedligeholdelsen skal medvirke til at sikre en løbende og fortsat optimal IT-drift, samt en stabil IT-infrastruktur. Hertil ligger der i vedligeholdelsen at sikre en IT-support, der over tid vil få så meget erfaring omkring KORA's IT-anvendelse, at supporten bliver hurtigere, nemmere og billigere.
6. Transition:
Fra tidspunktet hvor parterne har underskrevet kontrakten og frem til godkendt overtagelsesprøve forløber transitionsperioden. I perioden klargør og etablerer Leverandøren overdragelse af alle opgaver, enheder og processer fra KORA til Leverandøren, baseret på den af leverandøren anbefalede tidsplan og proces.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-08-29.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-06-27.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-06-27
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-02-09
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|
2017-04-05
|
Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed
|