Etablering af hjemmeside og debatmateriale til markeringen af 100-året for kvinders valgret og valgbarhed

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har besluttet at udbyde hjemmeside og debatmateriale som en del af det samlede projekt vedrørende markering af 100-året for kvinders valgret og valgbarhed, jf. annoncering af udbud af fejringen af 100-året på udbud.dk
Hjemmeside:
Hjemmesiden forventes at fungere som et midlertidigt portalsite til formidling af bl.a. information om aktuelle events og aktiviteter, der afvikles i forbindelse med fejringen af 100-året, herunder i form af en kalender.
Hjemmesiden forventes endvidere at udgøre et kontrapunkt for relevant information om fejringen af 100-året, herunder historiske og aktuelle data om ligestilling, demokrati og deltagelse. Hjemmesiden målrettes såvel eksterne (deltagere) som interne interessenter (arrangører) i forhold til markeringen af 100-året.
Den udbudte opgave omfatter levering og implementering af en standardiseret, midlertidig hjemmeside, som ministeriet selv vedligeholder og drifter.
Leverandøren forventes at levere webdesign samt indhold til hjemmesiden.
I relation til indholdsopgaven bemærkes, at leverandøren forventes at indgå i et samarbejde med ministeriet i forhold til at få fagligt input og kvalificering/godkendelse af løbende produkter (indholdselementer).
Opgaven omfatter endvidere udvikling af et mindre designkoncept (en visuel identitet) for 100-året, eksempelvis i form af et logo, som kan anvendes også på andre medier end hjemmesiden og debatmaterialet, jf. nedenfor, eksempelvis ifm. andre lokale og nationale events og arrangementer i anledning af 100-året.
Debatmateriale:
Den udbudte opgave omfatter endvidere udvikling af et debatmateriale, målrettet primært de unge kvinder og mænd. Leverandøren forventes at udarbejde materialekoncept, indhold, opsætning samt formidling og markedsføring af materialet.
Leverandøren forventes at være ansvarlig for at fremfinde, sammenskrive og bearbejde data samt for udfærdigelsen af det endelige produkt. Leverandøren forventes at redegøre for, hvordan det sikres, at det leverede produkt (debatmaterialet) kan skabe den forventede debat og involvering af målgrupperne. Materialet forventes anvendt som et debatmateriale, som gerne skal nå de unge udenfor skoleregi og uddannelsesinstitutioner.
Ministeriet vil levere faglige input samt formidle kontakten til ministeriets relevante faglige samarbejdspartnere.
Det endelige scope for materialet, herunder afgrænsning af målgruppe, indhold og format mv., vil blive yderligere præciseret i udbudsmaterialet.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-06-04. Indkøbet blev offentliggjort på 2014-05-02.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2014-05-02 Udbudsbekendtgørelse
2014-11-04 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter