Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet
De mange enkeltsager på området udsatte børn og unge og de seneste års undersøgelser og analyser foretaget af Ankestyrelsen og Task Forcen viser, at sager vedrørende udsatte børn og familier er nogle af de mest komplekse sager på det sociale område. Det stiller store krav om, at de sagsbehandlere, der sidder med sagerne, har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer, for at kunne løfte opgaven med at hjælpe børnene og deres familier på rette spor. Det er vigtigt, at sagsbehandlerne har den nødvendige børnefaglige viden. De skal være i stand til at tale med børn — også om svære ting som for eksempel mistanke om overgreb, og de skal kunne håndtere et vanskeligt forældresamarbejde. Samtidig skal sagsbehandlerne kunne koordinere det tværfaglige samarbejde omkring barnet, sikre dokumentation og systematik i sagsbehandlingen samt være opdateret på den aktuelt bedste viden om, hvordan opgaven kan gribes an hensigtsmæssigt og hvad der virker.
I foråret 2012 blev Ekspertpanelet om overgreb mod børn nedsat, med det formål at se på de problemstillinger, som en kulegravning påviste i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne. Ekspertpanelets arbejde resulterede i en række anbefalinger til den daværende Social- og Integrationsminister om, hvordan man kan styrke indsatsen på området udsatte børn og unge. En af disse anbefalinger var, at de forskellige efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes med støtte fra ministeriet, skulle målrettes, så det sikres, at uddannelsesudbuddet matcher de kommunale behov og er baseret på aktuelt bedste viden om området.
Der har siden 2007 været afsat midler til efteruddannelse af medarbejdere og ledere på området udsatte børn og unge. Midlerne anvendes i dag til en diplom- og masteruddannelse for sagsbehandlere, leverandører og andre relevante aktører på børneområdet samt til et kursuskatalog med en lang række korterevarende kurser for sagsbehandlere, medarbejdere i almenområdet og i de sociale tilbud. På baggrund af ekspertpanelets anbefalinger, gennemførte Socialstyrelsen en kortlægning af efter- og videreuddannelser på området udsatte børn og unge. På baggrund af resultaterne herfra videreføres diplomuddannelsen med de nuværende rammer for indholdet, men med nye rammer for form, omfang, tilrettelæggelse og økonomi.
Socialstyrelsen udbyder hermed en aftale, hvor leverandør på baggrund af konkrete efterspørgsel fra kommuner m.v. påtager sig at afvikle og administrere diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet på landsplan. Socialstyrelsen understøtter diplomuddannelsen med tilskud til de studerendes arbejdsgiver til nedsættelse af deltagerbetalingen. Udbuddet sker med henblik på at indgå aftale om indholdet af diplomuddannelsen og deltagerbetaling og øvrige vilkår for arbejdsgivernes brug af aftalen til efteruddannelse af deres medarbejdere. Leverandør skal desuden varetage administration af udbetalingen af Socialstyrelsens deltagertilskud.
Leverandøren honoreres for løsning af den samlede opgave via arbejdsgivernes betaling af det aftalte deltagergebyr for de studerendes deltagelse på uddannelsen. Der er ikke afsat midler særskilt til betaling af leverandør for den praktiske administration af Socialstyrelsens tilskud til kommunerne m.v., så udgiften til denne opgave skal indgå i deltagerbetalingen.
Nærværende opgave udbydes jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Aftalen udbydes for perioden 1.1.2015 til 31.12.2018 med option på forlængelse af aftalen med op til 1 år. Socialstyrelsens tilskud til kommunerne m.v. til nedbringelse af deltagerbetalingen kan i 4-årsperioden maksimalt udgøre 26 200 000 DKK.
Tilbuddet skal foreligge d. 10.9.2014.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-09-10.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-07-03.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-07-03
|
Udbudsbekendtgørelse
|