Brorfelde Observatorium, Oplevelsescenter — Totalrådgivning
I 60 år spillede Brorfelde observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark. I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med afsæt i astronomiens forunderlige verden, som på sigt skal tiltrække 36.000 gæster årligt, skabe vækst og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.
Holbæk Kommune og Kgl. Bygningsinspektør Bertelsen & Scheving har gennemgået alle bygninger på Brorfelde Observatorium og skabt overblik over renoveringsbehovet.
Renoveringsarbejdet vil blive inddelt i 3 byggefaser, hvor byggefase 2 og 3 vil indgå som optioner.
Byggefase 1 omfatter:
Administrationsbygningen: Den eneste bygning på Brorfelde Observatorium, der kan rumme et større antal overnatninger uden at gå på kompromis med brandsikkerhed og bygningsfredning. Derfor er denne bygning af central betydning for at etablere et attraktivt lejrskole– og overnatningstilbud på Brorfelde Observatorium. Udover etablering af 45 sovepladser vil der blive etableret mødelokaler, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter samt køkken og café. Bygningen skal desuden indrettes med handicapadgang med stadig hensyn til bygningsfredningen. For at udnytte bygningen optimalt vil vi udover genopretning samt ombygning også skifte tagbelægningen. Estimerede udgifter: ca. 9 000 000 DKK.
Observator Gyldenkernevej 7: Huset vil være administration, hvor der vil etableres kontorer, frokoststue og køkken til både fastansatte, frivillige og timeansatte, som bliver en vigtig del af Brorfelde Observatoriums formidlingsindsats. Dette kræver almindelig genopretning for at sikre bygningen. Estimerede udgifter: ca. 1 000 000 DKK.
Observator Gyldenkernevej 13: Huset klargøres til Astronomernes Hus, hvor Brorfeldes Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening vil etablere en række formidlingstilbud i samarbejde med Brorfeldes Observatorium. Dette kræver genopretning samt en mindre ombygning for at optimere lokalerne til formidlingsaktiviteter. Estimerede udgifter: ca. 1 000 000 DKK.
Etablering af velkomstcenter og udstilling i værkstedsbygningen. Estimerede udgifter: ca. 500 000 DKK.
Byggefase 2 (option) omfatter: Renovering af værkstedsbygningen samt kuplerne.
Byggefase 3 (option) omfatter: Renovering af de resterende bygninger (Observator Gyldenkernevej 9, 11 og 15).
Holbæk Kommune agter at indgå aftale med totalrådgiver omfattende arkitekt- og ingeniørkompetencer.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-01-07.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-12-05.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-12-05
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-09-17
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|