Arenakvarteret, Ørestad Syd: Opførelse af plejeboliger for hhv. multihandicappede (delaftale 1) og sindslidende (delaftale 2)
Byggeriet består af 2 bebyggelser der udbydes som delaftaler – så de kan udføres som entrepriser, hver for sig eller samlet. Byggerierne indeholder plejeboliger for hhv. multihandicappede (delaftale 1) samt sindslidende (delaftale 2).
Byggeriet til de multihandicappede:
Byggeriet omfatter et botilbud med i 60 specialplejeboliger til borgere med multiple funktionsnedsættelser — borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, med begrænset eller intet sprog.
Bygningen fremstår som et kompakt, urbant hus i tegl iht. lokalplanens overordnede intentioner for den kommende karré. Stueetagen mod Robert Jacobsens Vej er tilbagetrukket, for at skabe den i lokalplanen ønskede kantzone, mens de øvre boligetager fremstår som 2 huse samlet omkring store fællesaltaner, så der samlet skabes en facademæssig variation og bygningsmæssig nedskalering mod Robert Jacobsens Vej.
De 50 specialplejeboliger fordeles på 5 bo-enheder på hver sin selvstændige etage fra 2. – 6. sal. På 1. sal etableres 1 bo-enhed identisk med de øvrige bo-enheder, men indrettet som 10 aflastningsboliger til midlertidigt ophold. Samtlige bo-enheder har på alle etager, direkte adgang til en stor vestvendt fællesterrasse/altan.
I stueplan etableres internt dagtilbud med aktivitetslokaler og fysioterapi for beboerne, administrations- og mødefaciliteter for bo- og dagtilbud, fælles medicinrum, storkøkken for produktion af daglige måltider til beboerne, samt afskærmet gårdhave for ophold og træning.
Der etableres fuld kælder med diverse teknikrum, depotrum, værkstedsdepot, linnedvaskeri, omklædning m.v. Etagerne forbindes af sengeelevatorer, samt trapperum. På tagetagen placeres ventilationsanlæg med adgang fra den ene elevator der forlænges med servicestop. Desuden skabes adgang via taglemme i trapperum. Der etableres ikke sikringsrum.
Byggeriet til de sindslidende:
Bygningen består af to »tårne« forskudt i forhold til hinanden og byggefeltet er stort set fuldt udbygget. Det ene »tårn« er 8 etager, det andet er 9 etager. Ventilationsaggregater placeres på taget skjult bag et let transparent præcist formet værn.
Der etableres niveaufri adgang iht. BR10 overalt. Adgang til bygningen sker gennem 2 trapperum – et fra Kanalgaden, et fra gården nærmest Metroen. Af sikkerhedsmæssige årsager er der to elevatorer, som er placeret over for de to trappeopgange med mindst mulig afstand fra boligerne.
Opførelse af i alt 50 plejeboliger. Der er lagt vægt på at bebyggelsen fremstår som en almindelig boligbebyggelse, da beboerne som udgangspunkt ikke er fysisk handicappede. Boligerne indrettes som 2-rums boliger, udstyres med altan beregnet for kørestolsbruger og eget køkken og er i øvrigt indrettet som plejeboliger. Boligerne udføres som 4 boligtyper, fordelt på de 7 øverste etager.
De 2 nederste etager indeholder fællesarealer såsom aktivitetsrum, cafe' og spisestue samt personalefaciliteter. På 1.sal er indrettet produktionskøkken med kapacitet til at kunne servere alle måltider til beboerne. Spisestuen, som er placeret ved siden af køkkenet, skal kunne rumme 75 personer ved særlige lejligheder.
Der etableres fuld kælder under bebyggelsen med div. teknikrum, depotrum, køkkendepot og vaskeri samt omklædningsrum for personalet m.v. På tagetagen placeres ventilationsanlæg med adgang fra begge trapper samt den nordlige elevator. Der etableres ikke sikringsrum.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-08-13.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-07-02.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-07-02
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2014-08-11
|
Supplerende oplysninger
|