Ambulanceberedskab i Region Hovedstaden
Den udbudte opgave omfatter ambulanceberedskab i henhold til Bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 »Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.« og Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13.7.2010 med senere ændringer), samt andre opgaver relateret hertil
Ydelsen omfatter tilvejebringelse af et antal bemandede ambulancer (i det følgende kaldet beredskaber) med en defineret driftstid. Beredskaberne skal som minimum være bemandet med en ambulanceassistent og ambulancebehandler i henhold til BEK nr. 1150 af 9.12.2011. Et nærmere specificeret antal beredskaber (PM-ambulancer) i hver delaftale skal som minimum bemandes med ambulanceassistent og ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner). Der skal desuden inden for hver delaftale tilvejebringes en eller flere XL-ambulancer med særlige krav til køretøj og udstyr.
Beredskaberne skal varetage akut og planlagt ambulancekørsel i Region Hovedstaden, samt en mindre del af den liggende patientbefordring (sygetransport). En mindre del (mindre end 5 %) af kørslerne vil være til/fra lokaliteter udenfor Region Hovedstadens område.
For Bornholm vil ydelsen dog omfatte akut og planlagt ambulancekørsel samt al liggende patientbefordring (sygetransport). Den øvrige liggende patientbefordring uden krav til behandling eller medicinsk overvågning (sygetransport) vil blive udbudt særskilt.
Opgaven udbydes i 6 delaftaler. Antallet af beredskaber i hver delaftale (angivet omregnet til døgnberedskaber) er dimensioneret ud fra på en vis delmængde af Region Hovedstadens samlede opgaver med udgangspunkt i basernes placering.
Antallet af beredskaber i hvert område er i nedenstående omregnet til døgnberedskaber (fremgår desuden af bilag B). Driftstiden for beredskaberne vil i udbudsmaterialet være opdelt i følgende
kategorier (omregningsfaktoren til døgnberedskaber er angivet i parentes):
— Døgnberedskaber med 24 timers opgavetid (indgår som 1 døgnberedskab)
— Døgnberedskaber med 12 timers opgavetid (indgår som 1 døgnberedskab)
— Deldøgnsberedskab, - dag eller aften, 12 timer (indgår som 0,5 døgnberedskab). Deldøgnsberedskab på enkelte ugedage indgår ikke.
Delaftale 1: Nord — Vest: 6,5 døgnberedskaber.
Delaftale 2: Nord — Øst - Bornholm: 7,5 døgnberedskab.
Delaftale 3: Syd — Vest: 6,5 døgnberedskaber.
Delaftale 4: Midt — Øst: 6 døgnberedskaber.
Delaftale 5: Byen — Vest: 8 døgnberedskaber.
Delaftale 6: Byen — Øst: 7 døgnberedskaber.
Kontrakten indeholder rammevilkår for ændringer i beredskaberne i forhold til det udbudte basisniveau.
Indenfor hver delaftale skal der tilvejebringes et antal faste baser. Krav til nærmere placering af baser fremgår af udbudsmaterialet. Beredskaberne vil have en primær tilknytning til et delområde ud fra deres base, men kan af AMK-vagtcentralen disponeres over hele Region Hovedstaden. Den primære tilknytning til en base består i, at beredskabet i driftstiden er hjemmehørende på en bestemt base. Basen er det sted, hvor beredskabet returnerer til efter endt opgaveløsning, såfremt det ikke disponeres til en ny opgave. Leverandøren kan selv vælge placering af garageringsfaciliteter. Af hensyn til det samlede beredskab kan ambulancerne i en kortere periode stationeres på et andet sted end den faste base (forkantsdisponering).
Krav til udstyr i og indretning af ambulancerne vil følge EU-standarderne DS/EN 1789 om ambulancer og ambulanceudstyr og DS/EN 1865 om udstyr til patienthåndtering. Medicinsk udstyr (defibrilator/monitoreringsenhed) samt medicin stilles til rådighed af Region Hovedstaden.
Kommunikationsudstyr til tale - og datatransmission mellem AMK-Vagtcentralen, hospitalerne og de præhospitale beredskaber, herunder ambulancer, stilles til rådighed af Region Hovedstaden og installeres i leverandørens køretøjer for regionens regning. Udstyret omfatter dels udstyr til disponering via det landsdækkende beredskabsnet (SINE) og dels udstyr til patientrelaterede data (Præhospital Patientjournal).
Ambulancerne kan alene anvendes til et andet formål end nærværende kontrakt efter aftale med Region Hovedstaden.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-09-29.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-06-26.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-06-26
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-01-08
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|
2015-12-08
|
Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed
|
2015-12-08
|
Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed
|