Standardkontrakt - drift, support, vedligehold og videreudvikling - Toldsegmentet

SKAT

SKAT udbyder drift, support, vedligeholdelse og videreudvikling af Toldsegmentet.
Toldsegmenet er af afgørende betydning for importører og eksportører, og kører i realtid 24/7/365, således at danske og udenlandske virksomheder kan indrapportere og løbende få behandlet rapporteringerne.
Toldsegmentet består af de systemer, der vedrører den legale vareførsel og omfatter følgende systemer / delsystemer: Import incl. Quota og Surveillance, RIS, RAS, eEksport incl. ECS, (ECN, ECN+), NCTS, (MCC, GMS og ECN), Taric3, eVita, ICS, Manifest.. Systemerne dækker import, eksport og transit og herunder mange funktioner såsom indberetning, identifikation, risikovurdering, kontrol mv. Segmentet er i stor grad reguleret af EU og internationale aftaler. EU har i 2013 vedtaget en større modernisering af området, som skal udvikles og implementeres frem til 2020.
Import/eksport-systemerne har totalt ca. 16 500 brugere, heraf ca. 1 000 som bruger filoverførsel (EDI/EDIFACT/XML) – resten er online-brugere. Antal samtidige brugere er ca. 1 500.
Import behandler ca. 1 400 000 angivelser om året. Eksport behandler ca. 1 300 000 angivelser om året.
Transitsystemet har 425 brugere. Og systemet laver ca. 300 000 angivelser om året.
ICS- og Manifest-systemerne til registrering og kontrol af varer som ankommer fra eller afgår til lande udenfor EU anvender 20 webservices, som kaldes ca. 30 000 gange om måneden. Systemerne modtager ca. 240 000 angivelser årligt med ca. 1 000 000 vareposter.
Drift, support, vedligehold og videreudvikling af Toldsegmentet varetages i dag af 2 leverandører.
Systemerne er funderet på midrange-platforme med UNIX, LINUX og WINDOWS som styresystemer og med SYBASE og ORACLE databasesystemer.
Toldsegmentet har mange eksterne grænseflader, som udveksler informationer med EU-kommissionen, EU-lande, danske myndigheder, virksomheder og andre SKAT-systemer. Udveksling sker på flere former, f.eks. som web-services, FTP–filoverførsel og on-line.
Toldsegmentets batch-flow er komplekst og der indgår ca. 100 kørsler/batchjobs.
Toldsegmentet har for hvert system/delsystem, udover produktionsmiljøet, 4-7 miljøer til udvikling, test mv.
Toldsegmentets produktionsmiljøer kører på en blanding af fysiske og virtuelle servere med i alt ca. 75 cpu-kerner og 160 GB RAM. De øvrige miljøer er tilsammen mere end dobbelt så store som produktionsmiljøerne.
Produktionsmiljøernes SAN-data fylder minimum 6 000 GB, og også her er de øvrige miljøer til sammen mere end dobbelt så store som produktionsmiljøerne.
Produktionsmiljøerne og de øvrige miljøers backup fylder i minimum 200 000 GB.
Kontrakten inkluderer en transition ind periode på omkring 6-12 måneder, hvor det nuværende systemkompleks overtages af den kommende leverandør.
Kendte videreudviklingsopgaver, som udgør størstedelen af den videreudvikling, der skal udføres, og som skal leveres i de første år af kontraktens løbetid:
1. WEB-enabling af MCC, GMS og ECN+ (NCTS)
Web MCC, Web GMS, Web Admin og Web ECN+ består af yderligere komponenter som kan installeres på serversiden af applikationen. Disse komponenter gør det muligt at anvende Web User Interface og derfor elimineres anvendelsen af "tykke klienter".
2. Migrering fra Redix til iConvert (NCTS) for at opnå licensbesparelse
Udskiftning af XML til EDIFACT (og visa versa) oversætter. Programmet modtager som input meddelelser i XML eller EDIFACT format, validerer og oversætter dem, og leverer som output den korresponderende EDIFACT eller XML meddelelse.
3. Etablering af automatisk lukning af eksportangivelser ved opstart af forsendelsesangivelser (e-Export)
En eksportangivelse kan afsluttes på forskellig vis, bl.a. ved opstart af en forsendelsesangivelse i NCTS. I dag afsluttes eksportangivelsen manuelt, ved at virksomheden indsender dokumentation til SKAT, for at den er påført forsendelsesangivelsen.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-05-15. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-04-15.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-04-15 Udbudsbekendtgørelse
2013-06-20 Supplerende oplysninger