Rammekontrakt vedrørende rejsebureauydelser

Den danske stat, v/Moderniseringsstyrelsen

Som en del af Statens Indkøbsprogram er det besluttet at effektivisere statslige myndigheders indkøb af rejsebureauydelser. Effektiviseringen medfører, at indkøbet på tværs af statslige myndigheder standardiseres, koordineres og forpligtes. Hensigten med en fællesstatslig rejsebureauaftale er formidling af alle typer af rejseformer og hotelovernatninger m.v. med henblik på at dække statens samlede rejsebehov.
Moderniseringsstyrelsen indgår Rammekontrakten på vegne af hele staten i medfør af cirkulære af 20.3.2012 om indkøb i staten (cirkulæret kan hentes på: www.statensindkob.dk og www.retsinformation.dk).
Statslige institutioner bliver ved Rammekontraktens ikrafttræden forpligtet til at anvende Rammekontrakten i forbindelse med indkøb af rejsebureauydelser, jf. cirkulære om indkøb i staten.
Rammekontrakten indebærer, at statslige myndigheder forpligtes til (med visse i udbudsmaterialet nærmere angivne undtagelser) kun at købe rejsebureauydelser hos den på Rammekontrakten valgte Leverandør inden for Rammekontraktens område. Bestilling af togrejser gennem rejsebureauet vil eksempelvis ikke være omfattet af den statslige forpligtigelse.
Udetjenesten under Udenrigsministeriet er undtaget fra forpligtelsen, men udetjenesten kan gøre brug af Rammekontrakten. Partsstatussen for udetjenesten medfører således alene en ret, men ikke en pligt til at anvende Rammekontrakten.
En række selvejende institutioner m.v., hvis bevilling er optaget på finansloven, er oprindelige parter i Rammekontrakten, og kan derfor gøre brug af Rammekontrakten, jf. tekstanmærkning nr. 110 på finanslovens § 7. Partsstatussen medfører alene en ret, men ikke en pligt til at anvende de centralt koordinerede aftaler. De omfattede selvejende institutioner m.v. er angivet på www.statensindkob.dk.
Endelig er Danmarks Nationalbank samt Folketinget ligeledes oprindelige parter i Rammekontrakten, og kan derfor gøre brug af Rammekontrakten. Danmarks Nationalbank og Folketinget har således alene en ret, men ikke en pligt til at anvende Rammekontrakten.
Med hensyn til de i punkt II.1.4) og II.2.1) anførte beløb bemærkes, at disse er anslået ud fra historiske forbrugsmønstre i staten for Rammekontraktens løbetid inklusive optioner om forlængelse. Det vil sige for i alt 6 år. I praksis vil statens forbrug på Rammekontrakten fremover kunne være såvel mindre som større end det angivne spænd over værdien af ydelserne i løbet af Rammekontraktens løbetid. De anførte beløb i punkt II.1.4) og II.2.1) vedrører omsætningen af selve rejsebureauydelserne, dvs. ikke den gennemfakturerede omsætning.
Den gennemfakturerede omsætning på den hidtidige rejsebureauaftale har historisk ligget mellem 350 000 000-450 000 000 DKK årligt.
I relation til punkt II.1.4) og II.2.1) kan volumen endvidere blive væsentlig forøget, i det omfang selvejende institutioner m.v. Folketinget samt Danmarks Nationalbank gør brug af Rammekontrakten. Det skal understreges, at det er den enkelte selvejende institution m.v., Danmarks Nationalbank og Folketinget som selv beslutter, om denne vil gøre brug af Rammekontrakten.
Ydelsesbeskrivelse:
Rammekontrakten omfatter levering af rejsebureauydelser i forbindelse med statens tjenesterejser, herunder:
Bestilling/reservering af fly, tog, bil, færge og hotel,
Rejsebestillingsløsninger, herunder Inhouse, Implant og direkte booking hos rejsebureauet,
Selvreservationssystem (onlinebookingsystem),
Levering af elektroniske data og statistik,
Styring af rejsepolitik,
Anvendelse af priser og vilkår i statslige leverandøraftaler og SKI-aftaler,
Levering af øvrige rejsebureauydelser, som fx tilknyttede konsulentydelser, CO2-forbrugsopgørelser og 24-timers service og
Kobling af rejsebureauets systemer til rejseafregningssystemer anvendt i staten, herunder til brug for profilhåndtering og godkendelsesflows ved rejsebestillinger.
Ovennævnte udgør alene en overordnet beskrivelse af ydelsen. Ydelsens nærmere indhold vil fremgå af udbudsmaterialet.
Der vil være krav om, at leverandøren indrapporterer data til Moderniseringsstyrelsen, der detaljeret viser det faktiske salg på Rammekontrakten. Nærmere specifikationer for datakrav og format vil fremgå af udbudsmaterialet.
Udbuddet sker som en konkurrenceudsættelse af ydelser i henhold til udbudsdirektivets bilag II B. Der er således ikke tale om et EU-udbud, og ordregiver er ikke bundet af procedurereglerne i udbudsdirektivet ved gennemførelsen af denne konkurrenceudsættelse. Konkurrenceudsættelsen vil følge de EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-09-20. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-08-19.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-08-19 Udbudsbekendtgørelse
2014-01-10 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter