Rammeaftale 17.09 om Arkitektydelser 2

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

SKI udbyder rammeaftale 1709 Arkitektydelser 2 omfattende arkitektydelser i forbindelse med byggeprojekter og anlægsprojekter. Rammeaftale 1709 Arkitektydelser 2 er en ud af 5 rammeaftaler. Rammeaftale 1709 Arkitektydelser 2 omfatter alene ydelser i forbindelse med Skoler og fritid. De øvrige 4 rammeaftaler omfatter ydelser indenfor bygherrerådgivning (rammeaftale 1705 Bygherrerådgivning), rådgivende ingeniørydelser (rammeaftale 1706 Rådgivende Ingeniørydelser samt rammeaftale 1708 rådgivende ingeniørydelser 2), Arkitektydelser inden for infrastruktur og planlægning, Sundhed, forskning og undervisning, Administration og kultur, Institutioner og beboelse og Forsyning (rammeaftale 1707 Arkitektydelser).
Rammeaftalen er opdelt i 3 delaftaler som anført nedenfor:
1. Ydelsesområde Skoler og fritid består af:
Delaftale 1A: Skoler og fritid – Region Hovedstaden og Region Sjælland
Delaftale 1B: Skoler og fritid – Region Syddanmark
Delaftale 1C: Skoler og fritid – Region Midtjylland og Region Nordjylland
Rådgivning under rammeaftalen udføres i henhold til Foreningen af Rådgivende Ingeniører/Praktiserende Landskabsarkitekters Råd/Danske Arkitektvirksomheder: Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, April 2006 samt i henhold til Foreningen af Rådgivende Ingeniører/Danske Arkitektvirksomheder: Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning, 2012.
Det efterfølgende kontraktforhold mellem Klienten og Rådgiveren, vil i udgangspunktet være reguleret af ABR89
Rammeaftale 1709 Arkitektydelser 2 omfatter rådgivningsformerne totalrådgivning, delt rådgivning og underrådgivning som beskrevet i Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning punkt 0.2-0.4. For indledende rådgivning (punkt 1), projekteringsledelse (punkt 2.1), byggeledelse (punkt 4.1.), IKT ledelse ( punkt 2.2) samt arbejdsmiljøkoordinering (både under projektering og under udførelse) gælder, at disse ydelser er accessoriske til Klientens samlede projekt. Dvs. ydelserne kan ikke indkøbes som selvstændige arkitektydelser men skal være en del af Klientens samlede projekt. Klienten skal anvende rammeaftale 1709 Arkitektydelser 2, hvor hovedformålet med projektet vurderes at medføre, at det er naturligt og sædvanligt for Klienten, at ydelserne udgør arkitektydelser. Klienten kan ved vurderingen af, hvorvidt hovedformålet med det konkrete projekt er omfattet af nærværende rammeaftale, lægge vægt på projektets kompleksitet i forhold til arkitektydelser, som typisk omfatter formgivning af bygninger og anlæg, æstetik og samspil mellem elementerne samt den forventede omkostning til arkitektydelser i projektet. Såfremt hovedformålet med Klientens projekt er ingeniørydelser, som typisk omfatter tekniske installationer og konstruktioner skal Klienten anvende 1708 Rådgivende Ingeniørydelser 2.
For Fagtilsyn (punkt 4.2). samt Rådgivning i driftsfasen (punkt 5) gælder, at disse udføres af den faggruppe, som har projekteret den pågældende del af projektet.
Rammeaftalen omfatter rådgivningsformerne totalrådgivning, delt rådgivning og underrådgivning som beskrevet i Ydelsesbeskrivelser Anlæg og Planlægning punkt 0.2-0.4. For rådgivning før projektering (punkt 1), projekteringsledelse (punkt 2.1), byggeledelse (punkt 4.1.), IT-koordinering ( punkt 2.2) samt sikkerhedskoordination (både under projektering og under udførelse) gælder, at disse ydelser er accessoriske til Klientens samlede projekt. Dvs. ydelserne kan ikke indkøbes som selvstændige arkitektydelser men skal være en del af Klientens samlede projekt. Klienten skal anvende rammeaftale 1709 Arkitektydelser 2, hvor hovedformålet med projektet vurderes at medføre, at det er naturligt og sædvanligt for Klienten, at ydelserne udgør arkitektydelser. Klienten kan ved vurderingen af, hvorvidt hovedformålet med det konkrete projekt er omfattet af nærværende rammeaftale, lægge vægt på projektets kompleksitet i forhold til arkitektens ydelser, som typisk omfatter formgivning af bygninger og anlæg, æstetik og samspil mellem elementerne samt den forventede omkostning til arkitektydelser i projektet. Såfremt hovedformålet med Klientens projekt er ingeniørydelser, som typisk omfatter tekniske installationer og konstruktioner skal Klienten anvende 1708 Rådgivende Ingeniørydelser 2.
For Fagtilsyn (punkt 4.2). samt Rådgivning i driftsfasen (punkt 5) gælder, at disse udføres af den faggruppe, som har projekteret den pågældende del af projektet.
Kunder vil efterfølgende tildele konkrete honoraraftaler via rammeaftalen ved anvendelse af miniudbud (fornyet konkurrenceudsættelse). Tilbudsgiver, der ønsker at blive tildelt på en af den tre udbudte delaftaler, skal i prækvalifikationsfasen og tilbudsfasen byde ind med egne kompetencer inden for de udbudte opgaver/projekter. Eventuel brug af underrådgivere i forbindelse med totalrådgivning, findes blandt de rådgivere der er tildelt den tilsvarende delaftale for rammeaftale 1708 Rådgivende ingeniørydelser 2. Rammeaftalen fastsætter de nærmere betingelser for miniudbud.
Projekter omfattet af rammeaftalen kan variere i udformning og omfang, og det er ikke et krav, at alle ydelser i ydelsesbeskrivelserne vil indgå i det konkrete projekt. Omfanget af ydelser, der indgår i det konkrete projekt, vil fremgå af honoraraftalen.
Rammeaftalen kan benyttes af offentlige organisationer og institutioner, som på tidspunktet for fremsendelse af denne udbudsbekendtgørelse til offentliggørelse i Supplement til EU-Tidende er abonnent (kunde) hos SKI. Det drejer sig for tiden om ca. 32.000 kunder. Liste over SKI kunder kan rekvireres pr. telefon hos SKI kundeservice, 3342 7000, og udgør ligeledes en del af det endelige udbudsmateriale. Opmærksomheden henledes på, at SKI også står på kundelisten.
Det bemærkes, at der alene er tale om anslåede værdier, ligesom leverandører på rammeaftalen ikke er garanteret nogen omsætning i rammeaftalens varighed, idet der er tale om frivillige rammeaftaler, som kan benyttes af SKI's kunder.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-02-28. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-01-22.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-01-22 Udbudsbekendtgørelse