Kortlægning og analyse af efteruddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge

Socialstyrelsen

Det blev med satspuljeaftalen for 2013 besluttet at iværksætte en samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Et af initiativerne er en styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for de relevante faggrupper.
Initiativerne udspringer blandt andet de af anbefalinger til forbedringer af indsatsen, som social- og integrationsministerens ekspertpanel om overgreb mod børn fremsatte i sommeren 2012.
Styrkelsen af efteruddannelsesområdet skal ske gennem en målretning af de igangværende efteruddannelsestilbud i Social- og Integrationsministeriets regi. Målretningen skal sikre, at efteruddannelsestilbuddene i højere grad tilpasses og målrettes den enkelte kommunes faglige behov og organisering. Desuden skal målretningen være med til at sikre, at viden og kompetencer fra efteruddannelsesforløbene omsættes i det daglige arbejde.
Målretningen af efteruddannelsestilbuddene gennemføres i 3 faser, der omfatter:
1.En kortlægning og analyse af kommunernes behov i forhold til tilrettelæggelse og indhold i efteruddannelsestilbuddene set i forhold til det nuværende udbud og afsætning.
2.Anbefalinger til hvordan de eksisterende efteruddannelsestilbud kan målrettes
3.Implementering af anbefalingerne samt netværks– og formidlingsaktiviteter
Nærværende udbud vedrører kortlægnings- og analysefasen.
Kortlægningen og analysen har til formål at bidrage med viden om, hvorvidt den eksisterende vifte af efteruddannelsestilbud på børne- og ungeområdet i Social- og Integrationsministeriets regi matcher de politiske intentioner med efteruddannelsesudbuddet og de kommunale behov for efteruddannelse, og hvordan et fremtidigt udbud af efteruddannelsestilbud kan tilrettelægges optimalt i forhold til at understøtte kommunernes efteruddannelse samt omsætning af erhvervet viden og kompetencer i det daglige arbejde.
Opgaven igangsættes i marts 2013 og gennemføres i perioden frem til 15.1.2014. Opgaven udbydes i henhold til reglerne om EU-udbud med en beløbsramme på 1 064 000 DKK eksklusive moms svarende til 1 330 000 DKK inklusive moms.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-03-13. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-01-31.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-01-31 Udbudsbekendtgørelse
2013-06-18 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter