Kontrakt om drift, support, vedligeholdelse og videreudvikling af SAP-systemer
SKAT udbyder ansvaret for den fulde drift, support, vedligeholdelse og videreudvikling af en række af SKATs SAP-systemer.
SAP-systemerne består af forretningssystemer, der tilsammen håndterer statens og SKATs regnskaber og elektroniske fakturaer. SAP-systemerne modtager ligeledes betalinger fra borgere og virksomheder på motorområdet og danner opkrævninger af punktafgifter, selskabsskatter, A-skatter og AM-bidrag. Herudover varetager SAP-systemerne en række HR-opgaver.
SAP-systemerne kører kontinuert i realtid 24/7/365, men en række af systemerne understøtter alene interne processer, der kun kræver support i forretningstiden.
SAP-systemerne har bl.a. til formål at sikre, at Skatteministeriet kan aflægge regnskab over statens indtægter og balanceposter. SAP-systemerne har derudover til formål at sikre korrekt regnskabsaflæggelse til statsregnskabet, indeholdende statens indtægter og balanceposter for alle toldopkrævninger, skatter og afgifter, der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og § 38. SAP-systemerne danner også opkrævning af fordringer på motorområdet og danner tilsvar ud fra virksomheders og lønservicebureauers indberetninger af A-skat og AM-bidrag. Endvidere er SAP angivelsessystem for punktafgift og selskabsskat. Formålet er endvidere at aflægge eksternt regnskab gennem intern styring af de tildelte bevillinger i forhold til Skatteministeriets opgaver, herunder at sikre at indgående fakturaer bliver betalt til tiden. Endelig er formålet at registrere medarbejdernes arbejdstid og opgaver fordelt på aktiviteter, samt sikre intern rejseafregning og risikostyring.
SAP-systemerne er reguleret af samtlige skatte- og afgiftslove, opkrævningsloven og regnskabsbekendtgørelsen, lov om statens regnskabsvæsen, bekendtgørelse om elektronisk fakturering.
SAP-systemerne har ca. 7 000 interne brugere. SKAT modtager årligt i størrelsesordenen 80 000 elektroniske fakturaer. Virksomhederne indberetter ca. 200 000 punktafgiftsangivelser og omkring 400 000 selvangivelser til selskabsskat (fordelt på 2-3 acontorater og årsopgørelser) årligt. Virksomhederne indberetter samlet 500 000 månedlige indberetninger i form af A-SKAT, ATP, AM-bidrag, svarende til 400 000 000 000 DKK årligt.
Ansvaret for den fulde drift, support, vedligeholdelse og videreudviklingsopgave af SAP-systemerne varetages i dag af en leverandør, hvilket tilsvarende vil gøre sig gældende hos den overtagende leverandør.
SAP-systemerne er driftet på midrange-platforme med Windows styresystemer og SAP ECC 6.0 og VAX Nemhandel 4.0.0.1. Windows styresystemerne skal i transitionsfasen opgraderes til en version af Windows Server 2012.
SAP-systemerne har integrationer til en række af SKATs andre systemer gennem SAP Process Integration og ligeledes til en række eksterne systemer.
Den overtagende leverandør vil i kontraktperioden løbende skulle lægge nyeste supportpakker på systemerne efter hver release fra SAP, jf. SAPs standardanbefalinger. Derudover vil leverandøren skulle holde SAP-systemkomplekset opdateret mht. databaseversion, Kernel, ST* tools, Windows security patchning m.v.
SAP-systemerne består af udviklings-, test-, og produktionsmiljøer, som kører på en blanding af fysiske og virtuelle servere, hvoraf de fleste er fysiske. Forventning er, at SAP-systemerne vil have det samme antal miljøer efter flytningen til den overtagende leverandør, men enkelte andele af miljøerne forventes virtualiseret.
SAP-systemernes miljøer består af 220 fysiske CPU-kerner med i alt 656 GB RAM og 20 virtuelle CPU-kerner med i alt 96 GB RAM. Miljøernes storage-data på SAN fylder i dag ca. 26 000 GB.
Overtagelsesdatoen for drift, support, vedligehold og videreudvikling er 1.1.2015.
Kendte videreudviklingsopgaver, der skal udføres og leveres i de første år af kontraktens løbetid er:
Se i øvrigt bekendtgørelsens pkt. VI.3) nr. 2 vedrørende valg af kontrakttype.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-01-22.
Indkøbet blev offentliggjort på 2013-12-17.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2013-12-17
|
Udbudsbekendtgørelse
|