Klimatilpasset renovering af regnvandsførende hovedkloakledninger i partnering

ARWOS Spildevand A/S

Som følge af den klimatologiske udvikling og fremskreden nedslidning af dele af ARWOS' kloaksystem skal der i de kommende år gennemføres renovering, sanering, fornyelse og kapacitetsudvidelse af hovedledningsstrækninger, der fører regnvand dvs. regn- og fællesvandsledninger.
Kloakarbejderne skal på sigt omfatte alle relevante ledningsstrækninger i Aabenraa Kommune, men fokus vil i de nærmeste år blive koncentreret om Aabenraa by.
Renoverings- og udbygningsopgaverne vil foregå enten ved opgravning, retningsstyrede underboringer, underpresning eller tunneleringer. Opgravningsfrie renoveringsmetoder som foring vil kun i meget begrænset omfang være en ydelse i omfattet partneringskontrakten.
Det forventes at der skal gennemføres renoverings- og udbygning i størrelsesordnen 10-20 000 000 DKK pr. år.
Renoverings- og fornyelsesarbejderne vil blive gennemført i et partningeringsamarbejde med deltagelse af ARWOS Spildevand A/S, Rambøll Danmark A/S og en entreprenør.
ARWOS har opstillet følgende vision for partneringssamarbejder:
— ARWOS leverer innovative, miljørigtige og nye løsninger i tæt samarbejde med sine partnere.
— ARWOS samarbejder åbent med sine partnere og ønsker gennem samarbejdet at skabe synergi for alle i samarbejdet.
— ARWOS er en attraktiv arbejdsplads, der sammen med sine partnere skaber læring og udvikling.
— ARWOS samarbejder tæt med kommunen om opgaver, der er til gavn for byens borgere. ARWOS opleves af kommunen og borgerne som en professionel virksomhed.
— ARWOS leverer sammenhængende forløb og hele løsninger. ARWOS er en effektiv virksomhed, der anvender sine ressourcerne målrettet og omkostningseffektivt.
Derudover har ARWOS opstillet følgende række af succeskriterier for partneringsamarbejdet:
— Højere kvalitet i løsningerne
— Effektiv og standardiseret projektmodel
— Effektivisering af driften
— »Show case« for ARWOS – Synlighed om ARWOS' gode løsninger og samarbejder
— Masterplan for gennemførelse af projekter
— Det skal være nemmere at gennemføre alternative regnvandsløsninger.
Såvel vision og succeskriterier vil blive uddybet i selve udbudsmaterialet, men det er ARWOS' håb at partnere ved at gå sammen om dette fælles projekt kan skabe incitament hos den enkelte part til at gøre, hvad der er muligt for at løfte opgaven i fællesskab og arbejde efter fælles mål.
Samarbejdsformen vil blive baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Partneringkontrakten har således som overordnede formål at udligne/modificere de modsætningsforhold, der normalt kan være ved et forhold mellem bestiller, leverandør og rådgiver, og tilfører alle parter værdi i den daglige konkrete opgaveløsning, og derudover skaber en tydelig synergieffekt partnerne imellem.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-12-12. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-11-08.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-11-08 Udbudsbekendtgørelse
2013-11-26 Supplerende oplysninger
2014-05-22 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter