F2-50-13 - DNU - Skiltning, udbudsområde N1, S1 og E2

Region Midtjylland, Det Nye Universitetshospital, Projektafdelingen

Arbejdet vedrører udbudsområderne N1; S1; E2 samt et repræsentativt udsnit af de udvendige arealer. Udbudsområderne N1, S1 og E2 omfatter tilsammen ca. 45.000 m2.
Arbejdet omfatter færdigprojektering, levering, montering og aflevering af indvendig og udvendig statisk skiltning med og uden lys, komplet færdigt til brug, inkluderet tilhørende dele med tillæg af alle materiale- og arbejdsydelser, som er nødvendige for skiltenes færdiggørelse til fuld driftsmæssig stand, herunder al tilslutningsarbejde. For de udvendige skilte-pyloners vedkommende omfatter arbejdet projektering og levering af nødvendig og lovbestemt fundering. Det må påregnes, at der i et vist omfang skal udføres mock ups, som grundlag for afprøvning af særlige skilteelementer.
Entreprenøren er forpligtet til at præstere alle sådanne ydelser, som anses nødvendige for arbejdets forsvarlige færdiggørelse efter god håndværksmæssig praksis.
Arbejdet omfatter statisk/analog skiltning indenfor følgende kategorier:
- Udvendig skiltning til placering ved trafikveje i form af større skiltepyloner i varierende dimensioner til fast montering på nedstøbte, justerbare stag eller lignende, der tager højde for vindlast, vandalisme og krav jf. Vejregler i forbindelse med påkørsel; pyloner udføres med og uden integreret LED belysning og pyloner ved indkørsler udføres med LED display for digital info om P-pladser; skilte udføres i ikke-korroderende, slagfast materiale og konstruktion tilpasset vejrlig og temperaturskift; overfladebehandling med ovnlakering.
- Udvendig skiltning til bygningsnær placering i form af mindre skiltepyloner i varierende dimensioner til fast montering på nedstøbte, justerbare stag eller lignende, der tager højde for vindlast, vandalisme og anden mekanisk påvirkning; skilte udføres i ikke-korroderende, slagfast materiale og konstruktion tilpasset vejrlig og temperaturskift; overfladebehandling med ovnlakering.
- Indgange skiltes med ”løse bogstaver” udført med svøb, der monteres på forsvarlig vis over baldakin eller tilsvarende.
- Indvendig statisk skiltning i form af oversigtsskilte, henvisningsskilte, destinationsskilte, etageoversigtsskilte, navneskilte, nummerskilte, funktionsskilte og påbudsskilte i varierende dimensioner omfatter enkelt- og dobbeltskilte med og uden LED belysning til enkel montage på fast væg, glasvæg og nedstropning fra loft; materialer og konstruktion i udtryk, overflade og farver som udvendig skiltning.
- Indvendigt krydspunktskilt udføres som LED belyst dobbelt faneskilt til montage vinkelret på væg.
- Folieapplikationer til skiltning af eksempelvis elevator-døre.
- Løse laserskårne bogstaver til opklæbning på eksempelvis søjle i sengeafsnit.
- Geografisk rumnummer / brugsrumsnummer udført som folietekst til montering direkte på karm.
Entreprisen indeholder ikke:
- Levering og montering af elinstallationer frem til indvendig skilte.
- Levering og montering af elinstallationer frem til udvendige skilte.
- Digital skiltning, som planlægges og udbydes af bygherren.
- Færdselsskilte efter Vejreglerne.
Baggrunden for DNU-projektet (Det nye Universitetshospital i Aarhus) er at samle alle driftsenheder under Aarhus Universitetshospital under en fælles bygningsmæssig og funktionel enhed. Byggeriet opføres i forbindelse med Aarhus Universitetshospital, Skejby. DNU bliver ca. 216.000 m² og bliver opdelt i talrige bygninger. Byggeriet forventes at blive udført med en byggetid på ca. 7 år. Byggeriet er planlagt gennemført i et nordligt og sydligt spor samt et særskilt spor for det centrale byggeri Forum. Arbejdet er på nuværende tidspunkt planlagt til at blive udbudt i 8-10 udbudsområder i varierende størrelse fra ca. 7.000 til ca. 39.000 m².
Nærværende udbud på statisk skiltning vil blive styret af storentreprenøren for 03 Apteringsentreprisen på de forskellige udbudsområder, som bliver udbudt successivt på DNU-projektet. Den kontraherende entreprenør på nærværende udbud vil således fungere som underentreprenør til storentreprenøren for 03 Apteringsentreprisen.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-05-01. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-03-06.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-03-06 Udbudsbekendtgørelse
2014-02-17 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter