Etablering af offentlig-privat selskab på park- og vejområdet inklusive driftskontrakt med Greve Kommune
Greve Kommunes opgaver på park- og vejområdet varetages i dag af Park&Vej, som er en kontraktstyret driftsenhed i Greve Kommune. Enheden varetager en bred vifte af drifts-, vedligeholdelses- og anlægsopgaver for kommunen.
Kommunen ønsker at få mulighed for at videreudvikle kommunens viden på park- og vejområdet, opnå bedre kapacitetsudnyttelse og sikre en effektiv drift af park- og vejopgaverne i kommunen samt at byde på at udføre lignende opgaver i andre kommuner. Endvidere ønsker kommunen en højere grad af professionalisering og videndeling. Endelig ønsker kommunen at bevare indflydelse på, hvordan opgaverne udføres for kommunen.
Kommunen har derfor besluttet at organisere Park&Vej i et offentlig-privat selskab (OPS-selskabet), hvor kommunen indgår som ejer sammen med en privat aktør.
Med henblik på at iagttage udbudsreglerne skal den private deltager i selskabet findes ved et EU-udbud. Udbuddet omfatter derfor såvel den private ejerandel af OPS-selskabet som den driftskontrakt, OPS-selskabet indgår med Greve Kommune om at varetage den primære del af kommunens park- og vejopgaver.
Ansøgerne skal være opmærksomme på, at følgende overordnede rammer for udbuddet er fastlagt af kommunen og vil indgå og være præciseret i det udbudsmateriale, der udsendes til de prækvalificerede virksomheder:
1: Aktierne i OPS-selskabet fordeles med 50 % til Greve Kommune og 50 % til den private samarbejdspartner.
2: Bestyrelsen i OPS-selskabet består af 6 medlemmer, hvoraf den private samarbejdspartner indstiller 3 medlemmer og Greve Kommune indstiller 3 medlemmer. Ved stemmelighed i bestyrelsen tæller formandens stemme dobbelt. Formandsposten varetages af et af de bestyrelsesmedlemmer, der er indstillet af den private samarbejdspartner.
3: Den private samarbejdspartner vil skulle indskyde i størrelsesordenen 11 500 000-14 500 000 DKK i OPS-selskabet svarende til 50 % af selskabets aktiekapital. Greve Kommune indskyder aktiver, der i henhold til en uafhængig revisors vurderingsberetning har samme værdi.
4: OPS-selskabet lejer Park&Vejs nuværende grund og bygninger på markedsvilkår, som hovedsæde.
5: Driftskontrakten vil have en varighed på 5 år med option for kommunen på forlængelse i 2 gange 2 år.
6: Ved driftskontraktens udløb kan kommunen hjemtage opgaven. Kommunen vil i så fald kunne udtræde af OPS-selskabet, hvorefter den private samarbejdspartner kan opløse selskabet eller køre det videre med andre opgaver.
7: Der vil i driftskontrakten indgå en række sociale klausuler, som overordnet set kan beskrives således: a) OPS-selskabet vil i relation til bemandingen af de opgaver, der skal udføres for Greve Kommune i henhold til den udbudte driftskontrakt, være forpligtet til at etablere en jobrotationsordning med henblik på opkvalificering af de medarbejdere, der skal udføre opgaver i henhold til driftskontrakten. b) OPS-selskabet skal i relation til de opgaver, der udføres for Greve Kommune i henhold til driftskontrakten, benytte et antal medarbejdere, der er ansat i henhold til en løntilskudsordning. c) OPS-selskabet skal ved ansættelse af medarbejdere, der alene eller primært skal varetage opgaver forbundet med driftskontrakten, arbejde for, at stillingerne opslås som akutjob, forudsat at der på tidspunktet, hvor stillingen opslås, gælder en ordning svarende til den nuværende akutjobordning. d) Der skal i forhold til udførelsen af den udbudte driftskontrakt tilstræbes etableret en lærlingeordning (frivilligt partnerskab) efter nærmere aftale med Greve Kommune.
8: OPS-selskabet vil ved indgåelse af kontrakter med 3. mand, der relaterer sig til udførelsen af den udbudte driftskontrakt, være forpligtet til at overholde Greve Kommunes politik for konkurrenceudsættelse med de nødvendige tilpasninger.
9: En række af kommunens driftsopgaver på park- og vejområdet svarende til en værdi af ca. 11 500 000 DKK årligt vil ikke indgå i den udbudte driftskontrakt. Disse opgaver vil blive udbudt på et senere tidspunkt, hvor OPS-selskabet vil kunne kunne afgive tilbud på lige fod med andre eksterne bydere.
10: Der forventes at blive virksomhedsoverdraget i størrelsesordenen 35-40 medarbejdere fra kommunen til OPS-selskabet. Når den private samarbejdspartner er fundet, afklares det mellem kommunen og den private samarbejdspartner, i hvilket omfang den private samarbejdspartner skal indskyde medarbejdere i selskabet.
11: Den kommunale overenskomst vil som følge af virksomhedsoverdragelsesloven gælde for OPS-selskabet. Beslutning om at indmelde OPS-selskabet i en arbejdsgiverorganisation skal træffes af generalforsamlingen med enstemmighed.
12: Der forventes at være 4-5 måneders implementeringsfase svarende til perioden fra forventet kontraktindgåelse i december 2013 til forventet kontraktstart 1.5.2014.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-06-18.
Indkøbet blev offentliggjort på 2013-05-17.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2013-05-17
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2013-05-22
|
Supplerende oplysninger
|
2013-07-01
|
Supplerende oplysninger
|