Udbud af overvågningssystem for Gribvand A/S
Opgaven omfatter levering, installation, konfigurering og indkøring af nyt overvågningssystem (SCADA) for Gribvand A/S.
Gribvand A/S har i dag overvågningen fordelt på to systemer (IGSS og System 2000). Fremover skal den samlede overvågning baseres på èt samlet system. Eksisterende understationer (PLCer, pumpestationer mv.) på renseanlæg og i pumpestationer forventes i vidt omfang bevaret af Gribvand A/S. Der skal dog forventes mindre ændringer i anlæg under udførelsen. Omfagnet af disse ændringer vil fremgå af udbudsmaterialet. De eksisterende understationer er baseret på Siemens S5 (H1), Siemens S7 (Ethernet), Siemens S5 AS511 (seriel), Comli dial-up driver for MJK, Comli TCPIP for MJK, ModBus for Unitronic dial-up, Modbus GPRS for Grundfos, dial-in via SMS, dataoverførsel via fil samt Omron.
Omfanget af opgaven omfatter i hovedtræk levering, installation og opsætning af servermiljø bestående af rack, domæneserver, klientserver og SCADAserver, UPS, netværk, VPN mv. Herudover leveres, installeres og indkøres ca. 4 operatørstationer. Opgaven omfatter desuden opsætning af netværk til kommunikation mellem overvågningssystemet og ovennævnte understationer, som vil ske i samarbejde med Gribvand A/S og den af Gribvand A/S valgte teleudbyder.
Opgaven omfatter levering af software licenser for alt tilknyttet software til overvågningssystemet, som herved giver mulighed for samtidige brugere på systemet, afvikling af dataopsamling, rapportering, alarmering, konfigurering, mv. Derudover skal der i systemet være mulighed for opsamling og behandling af data fra understationer til brug for Gribvand A/S' vedligeholdelse af disse.
Der skal udføres konfigurering i overvågningssystemet for det samlede spildevandssystem, som består af 8 renseanlæg og ca. 250 decentralt placerede pumpestationer og bassinanlæg, i alt ca. 30 000-40 000 signaler. Desuden skal der fra overvågningsssystemet kunne udføres procesdiagrammer, rapporter, alarmer, dataopsamling, kurvedefinitioner mv. for de understationer, som er nævnt ovenfor.
Leverandøren skal som en del af opgaven udføre signal- og funktionstest. Omfanget heraf vil fremgå af udbudsmaterialet. Desuden skal der skulle udføres dokumentation i form af brugermanualer, vedligeholdelsesvejledning, brugerkursus, mv. Omfanget heraf vil fremgå af udbudsmaterialet.
En del af kontrakten vil desuden indeholde en vedligeholdelsesaftale vedrørende overvågningssystemet, indeholdende bl.a. krav til vagt- og tilkaldeordninger for fejlretninger i overvågningssystemet.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-04-16.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-03-16.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-03-16
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2012-11-13
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|