Trafikstatistisk rådgivning

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet ønsker at indgå en rammeaftale for udførelse af en række trafikstatistiske rådgivnings og udviklingsopgaver. Vejdirektoratet udfører en lang række opgaver indenfor trafikregistreringer og der fremkommer løbende behov for nye registreringer, registreringsmetoder og statistiske behandlinger af registreringer. Vejdirektoratet ønsker derfor at kunne rekvirere rådgivnings- og udviklingsydelser på såvel registreringsmetoder som på statistisk behandling af trafikregistreringer. Opgaverne er meget forskelligartede og kan eksemplificeres som følger. Fælles for opgaverne er dog, at opgaverne både kræver særlig stor statistisk ekspertise og speciel trafikfaglig viden:
a) Opgørelse af cykeltrafikarbejdet og opstilling af metode til beskrivelse af udviklingen i cykeltrafikken. Opgørelsen af cykeltrafikarbejdet er behæftet med stor usikkerhed og vurdering af udviklingen i cykeltrafikarbejdet – hvor man nogle gange bruger Vejdirektoratets cykeltrafikindeks og andre gange data fra TU-undersøgelser – er heller ikke særlig præcis. Der skal udarbejdes metoder, der på et statistisk afklaret grundlag beskriver både omfanget og udviklingen i cykeltrafikken.
b) Udenlandsk biltrafik på det danske vejnet. Der efterspørges ofte data for omfanget af udenlandsk biltrafik – gerne opdelt på forskellige køretøjstyper - på det danske vejnet. Sådanne opgørelser eksisterer ikke. Vejdirektoratet har i 2001 forsøgt at opgøre udenlandsk lastbiltrafik på det overordnede vejnet og ITD (International Transport Danmark) opgør kvartalsvis omfanget af lastbiltrafik over den danske grænse opdelt på nationalitet. Der skal udvikles en metode til at opgøre den udenlandske biltrafik på det danske vejnet. Biltrafikken skal kunne opdeles på køretøjstyper og metoden skal indeholde en vurdering af den statistiske usikkerhed på tallene.
c) Opgørelse af lastbiltrafikarbejde udført med lastbiler med supersingledæk. Lastbiler med supersingledæk slider alt andet lige langt mere på vejene end lastbiler med dobbeltmonterede hjul. Vejdirektoratets akseltrykmålinger kan ikke skelne om akseltrykkene stammer fra den ene eller den anden type dækmontering. Der skal derfor udvikles en registreringsmetode, som resulterer i en statistisk korrekt opdeling af trafikarbejdet med henholdsvis den ene og den anden type dækmontering. Det beregnede eller registrerede trafikarbejde skal endvidere kunne opdeles på forskellige vejtyper.
d) Kvalitetssikring af hastighedsmålinger. Vejdirektoratet har udviklet metoder til automatiske kvalitetskontroller af maskinelle antalstællinger. Hvad angår hastighedsmålinger bliver der indtil videre ikke foretaget egentlige kvalitetskontrol af data. Sammenligning mellem GPS-data og spolebaserede data antyder, at der især ved lave hastigheder er problemer med validiteten af de spolebaserede data. Der skal derfor udvikles automatiske kontroller af maskinelle hastighedsmålinger, som på et statistisk korrekt grundlag kan frasortere målinger, som vurderes ikke at være korrekte.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-11-20. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-10-01.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-10-01 Udbudsbekendtgørelse
2012-12-21 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter