Totalrådgivning vedr. ombygning af Kødbyens ammoniakkøleanlæg
Kødbyens ammoniakkøleanlæg er et centralt køleanlæg, som forsyner en række af kødbyens virksomheder med køl og frys. Anlægget består af en hovedcentral, som er placeret i Kødbyens Maskinecentral, et distributionssystem i et underjordiske tunnelsystem samt af et antal decentrale installationer. Kølingen er baseret på fordampning af flydende ammoniak, og anlægget samt distributionssystemet indeholder ca. 12 ton ammoniak. Anlægskapaciteten af det nuværende køleanlæg er ca. 5,3 MW.
I henhold til risikobekendtgørelsen, BEK nr. 166 af 14.12.2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, er Kødbyens ammoniakkøleanlæg en såkaldt kolonne 2 virksomhed, eftersom det har et oplag af mere end 5 tons ammoniak og samtidig ligger nærmere end 200 meter til arealfølsom anvendelse. Det betyder, at anlægget skal have en risikoaccept efter risikobekendtgørelsen og en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Det eksisterende anlæg kan i sin nuværende form ikke opnå risikoaccept, og der er derfor udarbejdet forslag til en teknisk løsning, så der kan opnås sikkerheds- og miljøgodkendelse. Forslaget går ud på at bibeholde det centrale ammoniakanlæg; men trække ammoniakken ind i maskincentralen og ind i tunnellerne, så der ikke forefindes ammoniakinstallationer udendørs og i lokale installationer i lejemål.
Opgaven omfatter totalrådgivning i forbindelse med ombygning af Kødbyens ammoniakkøleanlæg i henhold til dette forslag, hvilket blandt andet indbefatter følger ydelser:
A) Projekt- og udbudsmateriale for ombygning af de centrale installationer:
— I centralen udskiftes de eksisterende fordampningskondensatorer på taget af maskincentralen med køletårne. Derved cirkuleres der ikke ammoniak op gennem taginstallationerne, men i stedet kølevand (Glykol),
— Som en del af det centrale distributionsanlæg findes fem afkast, som udgør nødventilationsskorstene. Disse udskiftes, så de når 20 m over terræn (ca. 12 m i dag),
— De nuværende glykolbaserede vekslerstationer med pumper og forsyningsrør modificeres og energioptimeres eller der bygges nye vekslerstationer, så der kan forsynes glykol til de forbrugssteder, der i dag benytter ammoniak som kølemiddel.
B) Projekt- og udbudsmateriale for de lokale installationer, hvor der i dag er ammoniakinstallationer:
— Hos forbrugssteder med ammoniakinstallationer fjernes disse og erstattes af installationer, der benytter glykol. Installationerne forbindes til hovedforsyningsrørene i tunnelerne med rør. De eksisterende installationer skal driftes til omlægning er klar,
— Udendørs placerede rørføringer nedtages og erstattes af tilsvarende glykolrør, og de tilsluttede installationer ombygges/erstattes til denne forsyningsmetode. De eksisterende installationer skal driftes til omlægning er klar,
— Der forefindes et mindre antal frostanlæg. De indeholder en ekstra kompressor mv. og skal ombygges, så de får fjernet den nødvendige varme via glykolforsyningen i stedet for som i dag, hvor de er koblet direkte til ammoniakforsyningen. De vil som udgangspunkt fortsat kunne være baseret på ammoniak, men det vil være i små mængder og i separate anlæg,
— Installation af køling i et nyt lejemål vil for eksempel kræve rørføring med en pumpe fra tunnel til de køleaggregater, der skal monteres i lejemålets rum.
C) Projekt- og udbudsmateriale for energiteknisk optimering af det centrale og decentrale anlæg samt vekselerstationer.
D) Tilrettelæggelse af arbejdets gennemførelse, herunder sikkerhedsprocedurer i forbindelse med arbejdets udførelse, dialog og koordinering med brugere af de decentrale anlæg, dialog med myndigheder, indhentelse af byggetilladelse m.m.
E) Afholdelse af udbudsforretning på ombygning af anlægget m.m.
F) Styring af ombygningsarbejderne og tilsyn med arbejdets udførelse, i samarbejde med Kødbyens Maskinecentral.
G) Endelig sikkerhedsgodkendelse af køleanlægget og udarbejdelse af sikkerhedsprocedure samt drift og vedligeholdelsesprocedurer for det ombyggede anlæg.
H) Alle tekniske løsninger skal godkendes af Kødbyens Maskinecentral.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-11-26.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-10-24.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-10-24
|
Udbudsbekendtgørelse
|