Rammeaftale omhandlende byggeteknisk rådgivning og relaterede ydelser i forbindelse med CBS ejendomsportefølje, samt rådgivning om facility management og byplanlægning i forhold til CBS aktiviteter
Rammeaftalen er opdelt i 6 delaftaler, hvor der inden for hver delaftale ønskes indgåelse af aftale med én rådgiver.
Delaftale 1: Ingeniørydelser og bygningssyn:
Aftale om udarbejdelse af bygningssyn, herunder syn og kortlægning af tekniske installationer samt udarbejdelse og implementering af drift- og vedligeholdelsesplaner og investeringsplaner for oprettende vedligeholdelsesprojekter. I tillæg til bygningssyn indeholder aftalen gennemførelse af en række specialiserede ingeniøropgaver som fx bæredygtighedsanalyser, analyse af CO2-forbrug, Miljøundersøgelser, planlægning af byggeproces og EDB-CAD koordination og dokumentation. Rådgivningsopgaverne gennemføres som total-, delt eller underrådgivning.
Delaftale 2: Arkitektydelser:
Aftale om total-, delt eller underrådgivning ved gennemførelse af ombygninger og renoveringsopgaver. Opgaver gennemført som hele projektforløb fra foranalyse til afleveringsforretning, samt dele af projektforløb som fx programmering, projektering eller byggestyring. Herudover diverse rådgivningsopgaver i forbindelse med fx udarbejdelse af designkoncept for skiltning og inventar, bidrag til involvering af naboer, brugere, myndigheder og øvrige interessenter.
Delaftale 3: Bygherrerådgivning:
Aftale om bygherrerådgivning i forhold til CBS aktiviteter på den samlede bygningsportefølje. Opgaverne består primært i bygherre-/lejerrådgivning i forbindelse med projektgennemførelsen, herunder bistand under planlægning, programmering, projektering samt udførelse frem til og med ibrugtagning. Bygherre-/lejerrådgiveren skal varetage CBS’ interesser i relation til projektgennemførelsen og fungere som bindeled og katalysator mellem CBS og projektets øvrige interessenter, herunder arkitekt- og ingeniørrådgivere, entreprenører m.fl.
I samarbejde med CBS kan bygherre-/lejerrådgiveren bistå med afklaring og formulering af CBSs overordnede behov og krav, herunder afklaring og formulering af strategier, målsætninger, funktionsbehov, tekniske krav etc. Bygherre-/lejerrådgiveren forventes i øvrigt at skulle bistå under udbudsforretninger og kontraktforhandlinger.
Delaftale 4: Byplanlægningsrådgivning:
Aftale om rådgivning i forbindelse med opgaver som udarbejdelse af konkurrencemateriale herunder rådgivning i forbindelse med planloven samt udarbejdelse af tekniske krav, vurdering af virkninger på miljøet, udarbejdelse af lokalplan for området i samarbejde med CBS og kommunen, samt visualiseringer og bidrag til viderebearbejdning af konkurrenceresultat til en masterplan.
Delaftale 5: Landskabsarkitektrådgivning.
Aftale om landskabsarkitektrådgivning i forhold til CBS aktiviteter på den samlede arealportefølje. Opgaver gennemført som hele projektforløb fra foranalyse til afleveringsforretning, samt dele af projektforløb som fx programmering, projektering eller byggestyring. Herudover diverse rådgivningsopgaver i forbindelse med fx pleje og drift med fokus på bæredygtighed. Rådgivningsopgaverne gennemføres som total-, delt eller underrådgivning.
Delaftale 6: Facility management rådgivning:
Aftale omhandlede rådgivning i forbindelse med CBS planlægning og udvikling af facility management funktionen – funktioner som bygningsdrift, spacemanagement, postomdeling, kantine og lignende. Herunder opgaver indenfor udvikling af sourcing strategi på facility management området, udvikling af samlet strategi for ejendomsportefølje og udvikling af space management strategi. I tillæg til dette, gennemførelse af facility management relaterede analyser som fx tilstedeværelsesanalyser.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-11-14.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-10-10.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-10-10
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2013-05-24
|
Supplerende oplysninger
|
2013-07-02
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|