OPP-aftale om udvidelse og vedligeholdelse af bygninger, der huser stråleterapien ved Næstved Sygehus

Region Sjælland v/ Sygehus Syd

Region Sjælland v/Sygehus Syd (ordregiver) ønsker at indgå en OPP-kontrakt vedrørende:
— Leverandørens køb af ordregivers eksisterende bygning på ca. 2 700 m2, som blev taget i brug i 2007, og som huser ordregivers stråleterapi med tre acceleratorer ("strålekanoner"),
— Leverandørens opførelse af en tilbygning til ovennævnte bygning på forventeligt ca. 1 400 m2, som skal huse 2 nye strålekanoner. Strålekanonerne bestilles af ordregiver,
— Leverandørens udvendige drift og vedligeholdelse af det samlede bygningskompleks (der herefter samlet betegnes "Stråleterapibygningerne").
— I opgaven vil tillige indgå mulighed for tilbud på finansiering af 2 strålekanoner (bestilles af ordregiver)til en samlet anslået værdi af 50.000.000,- DKK ekskl. moms. Leverandøren vil have en ret, men ikke en pligt, til at afgive tilbud på denne finansiering, ligesom ordregiver vil have ret, men ikke pligt, til at købe en sådan finansiering, såfremt omfattet af tilbuddet.
Leverandøren stiller i OPP-kontraktens løbetid Stråleterapibygningerne til rådighed for ordregiver mod betaling af et fast vederlag, der reguleres årligt i overensstemmelse med den procentvise udvikling i nettoprisindekset. Endvidere vil kontrakten forventeligt indeholde en økonomisk incitamentstruktur, der understøtter og forstærker partnerskabet mellem ordregiver og leverandør.
Leverandøren skal erhverve den eksisterende stråleterapibygning med dertilhørende grundstykke mod betaling af en købesum, der fastsættes af ordregiver i udbudsmaterialet. Grundstykket udstykkes forventeligt som en sokkelgrund med et skel svarende til Stråleterapibygningerne (dvs. den eksisterende bygning plus tilbygning). Købesummen for den eksisterende ejendom forventes at svare til den offentlige ejendomsvurdering.
Leverandøren overtager et totaløkonomisk ansvar for ejendommen, herunder opførelse af tilbygning, finansiering samt udvendig drift og vedligeholdelse af Stråleterapibygningerne.
Leverandørens samlede anlægsinvestering til overtagelse af de eksisterende bygninger og opførelse af tilbygningen forventes at udgøre i størrelsesordenen kr. 100 mio. DKK ekskl. moms til 120 mio. DKK ekskl. moms.
Kontrakten indgås for en periode, der regnes fra kontraktindgåelsen til 10 år efter ibrugtagning af den nyopførte tilbygning (dvs. kontraktens løbetid = tiden fra aftaleindgåelse og indtil 10 år efter ibrugtagningen af den nyopførte tilbygning). Den del af kontraktens løbetid, som ligger fra kontraktindgåelsen og indtil ibrugtagningen af den nyopførte tilbygning, er endnu ikke kendt/fastlagt. Kontraktens præcise løbetid kan derfor ikke fastslås endnu, hvilket er grunden til, at der ikke er anført et præcist antal måneder for kontraktens varighed i nærværende udbudsbekendtgørelses afsnit II.3).
Ved kontraktophør forventes ordregiver at have både køberet og -pligt til at tilbagekøbe Stråleterapibygningerne til en forudberegnelig pris.
Den eksisterende bygning skal være i drift under opførelsen af tilbygningen, således at der også under opførelsen vil ske behandling af patienter.
Den indvendige drift og vedligeholdelse af Stråleterapibygningerne, herunder drift og vedligeholdelse af tekniske installationer, samtlige 5 strålekanoner (inkl. de 2 nye) og andet medicoteknisk udstyr påhviler (også) i kontraktperioden ordregiver.
Udbudsmaterialet forventes at indeholde krav om, at tilbud skal vedlægges en redegørelse for, hvorledes tilbudsgiver konkret vil finansiere anlægs- og driftsomkostningerne i kontraktens løbetid. Det forventes ligeledes, at tilbuddet skal vedlægges en revisorerklæring om, at de for finansieringen nødvendige likviditets- og finansieringsmæssige forudsætninger er til rådighed for tilbudsgiver, herunder hvis finansieringen stilles til rådighed fra tredjemand en revisorerklæring om, at tredjemand har de fornødne midler til rådighed. I det omfang omkostningerne direkte eller via tredjemandfinansieres af bank (eller anden finansiel virksomhed), skal banken/den finansielle virksomhed være omfattet af Lovbekendtgørelse 2012-06-25 nr. 705 om finansiel virksomhed.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-01-22. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-12-21.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-12-21 Udbudsbekendtgørelse
2013-01-08 Supplerende oplysninger
2013-08-06 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter