OPP-aftale om opførelse og drift af p-hus samt drift af terrænparkering i Silkeborg

Region Midtjylland v/ Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg

Region Midtjylland v/ Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg (ordregiver) ønsker at indgå en OPP-kontrakt om leverandørens opførelse og drift af et p-hus med ca. 330 p-pladser på ordregivers grund beliggende på Falkevej ved siden hospitalets bygninger i Silkeborg. Leverandøren skal endvidere overtage driften, men ikke den fulde vedligeholdelse, af ca. 400 p-pladser i terrænet omkring hospitalet. P-pladserne skal mod betaling stilles til rådighed for offentligheden og ordregivers medarbejdere. Ordregiver køber således i kontraktens løbetid et nærmere antal p-pladser til brug for ordregivers medarbejdere.
Leverandøren skal overtage et totaløkonomisk ansvar for opførelse, finansiering og drift af p-huset og terrænparkeringen.
Kontrakten indgås for en periode på forventeligt 20 år. Kontrakten ventes dog at give mulighed for førtidigt ophør i en række situationer, f.eks. hvis indtægterne fra brugernes betaling af p-afgifter viser sig væsentligt mindre end forventet. Kontrakten vil i givet fald indeholde bestemmelser, der sikrer leverandøren en økonomisk godtgørelse i tilfælde af kontraktens førtidige ophør, idet de bydende forventes at få mulighed for som en del af deres tilbud at konkurrere på størrelsen af en sådan godtgørelse.
Leverandørens vederlag vil bestå i en andel af brugernes betaling af p-afgifter. Leverandørens nettoindtægt vil være afhængig af indtægterne fra brugerne af de omfattede parkeringspladser. De bydende forventes i deres tilbud at få mulighed for at konkurrere på, i hvor høj grad leverandørens nettoindtægt skal være afhængig af indtægterne fra terrænparkeringen.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-03-19. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-02-13.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-02-13 Udbudsbekendtgørelse
2012-09-18 Supplerende oplysninger