Ombygning af Terminal 2 Landside - T2 Øst
CPH agter, grundet stigende passagertal, at indgå aftale om ombygning af den østlige del af Terminal 2 benævnt T2 Øst. Den vestlige del af Terminal 2 benævnt T2 Vest er planlagt udført fra medio 2015 og er ikke omfattet af nærværende udbud.
Projektet omfatter ombygning, af den nordlige liggende kontorfløj mod Terminalgade i den eksisterende Terminal 2, herunder omfattende ændringer og tilpasninger af eksisterende bærende og stabiliserende konstruktioner.
De nuværende blandede funktioner i stueetagen ombygges med henblik på primært at etablere mere plads til passagerfunktioner heriblandt større flowarealer, udvide køarealer til bagagedrop, nye arealer til selv check-in samt etablering af nye vindfang, kommercielle arealer, nye billet- og handlerkontorer mv. Derudover skal der etableres nye flugtvejstrapper gennem den eksisterende bygningsmasse fra stueetage til 2. sal. Etablering af trapperne medfører lokal ombygning af de eksisterende kontorfaciliteter samt etablering af nye toilet- og fællesfaciliteter på 1. og 2. sal. Forplads omlægges lokalt i forbindelse med etablering af nye vindfang.
Projektet vurderes at være særdeles installationsteknisk komplekst, da der skal udføres gennemgående ændringer og ombygninger af eksisterende tekniske installationer, bl.a. gennemgribende ændringer af eksisterende centrale teknikrum og eksisterende hovedføringsveje. Det kan forventes, at der skal gennemføres større ombygninger i eksisterende sprinklercentraler, kølemaskinrum, centrale ventilationsrum, hovedluftindtag, el-tavlerum, samt at eksisterende installationstekniske hovedkoncepter skal ændres og tilpasses fremtidige forhold. Forventeligt vil der være behov for verifikation "on-site" af tilgængelig eksisterende dokumentationsmateriale.
Projektet skal gennemføres og planlægges med høj fokus på installationsmæssig forsyningssikkerhed gennem udførelsesfasen, da lufthavnen skal være i fuld drift gennem udførelsesfasen. Bygningsarbejder udføres med forventet mobilisering og forberedelse ultimo juli 2012 og forventet afleveret klar til ibrugtagning medio april 2013.
Entreprisen gennemføres som partnering i hovedentreprise alternativt som traditionel hovedentreprise.
I partneringsamarbejdet skal entreprenøren deltage i hovedprojekteringen med sin viden om bygbarhed mv. Da hovedprojekteringen for T2 Vest udføres samtidigt, skal entreprenøren også deltage i denne hovedprojektering med sin viden om bygbarhed mv.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-04-03.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-03-13.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-03-13
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2012-12-07
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|