Logistikpartner

Energinet.dk

Energinet.dk påtænker at udbyde den samlede fragtopgave af world-wide transportopgaver samt en lager- og logistikløsning.
På grund af de mangeartede opgavetyper, har Energinet.dk behov for en troværdig og anerkendt samarbejdspartner, som kan sikre et konstant, højt serviceniveau på alle opgavetyper. Energinet.dk har mange internationale samhandelspartnere, hvilket kræver, at logistikpartneren desuden skal have international erfaring og derfor som udgangspunkt være repræsenteret på følgende for Energinet.dk vigtige knudepunkter:
Danmark.
Fjernøsten (primært Korea).
Østeuropa.
Sydeuropa.
Øvrige Europa mm.
Ved udvælgelse af logistikpartner, vil vi endvidere lægge vægt på følgende kvalifikationer:
— Indgående kendskab til transport og logistik indenfor energisektoret (f.eks. el, olie og gas),
— In-house kompetencer som ingeniører, supercargo, stevedoring etc,
— Skal kunne tilbyde ordinær sø-, luft- og bilfragt i faste aftaler samt projektlast på ad hoc basis med fast prisstruktur,
— Udarbejde forslag til implementeringsplan for den samlede logistikløsning, herunder fremlægge skabeloner for ”Standard Operation Procedures”,
— Skal kunne tilbyde de under pkt. a. til i. nævnte transporttyper i faste aftaler samt projektlast på ad hoc basis med fast prisstruktur.
Interesserede bydere til prækvalifikationen, opfordres til at fremsende referencer jfr pkt. III.2.3, der dokumenterer ovenstående kvalifikationer. Øvrige dokumentationer vil først blive rekvireret i forbindelse med det endelige udbud.
Tilbudsgivere skal kunne tilbyde følgende ydelser:
a. Almindelige forsendelser med levering ”fra dør til dør” skal kunne foretages med en leveringsoverholdelsesgrad på min. 98 %
b. Godstransport med bil, fly og skib, - også som kombineret transport.
c. Kurer- og Emergency-transporter.
Særligt prioriterede forsendelser skal kunne ske med fast leveringstermin. Hasteforsendelser skal have en leveringsoverholdelsesgrad på 100 %.
d. Farligt gods. Logistikpartneren skal kunne transportere farligt gods iht. internationale regler (ADR,
RID, IMDG og IATA/ICAO).
e. Kranassistance og tung transport. Logistikpartneren skal kunne tilbyde kranassistance i forbindelse med løfteopgaver af enheder af en-hver art og omfang såvel som transport af tunge enheder, herunder lejlighedsvis langsom transport med følgebil.
f. Lagerhotel. Logistikpartneren skal råde over forsvarlige og sikre lagerfaciliteter til opbevaring af varer indkøbt af Energinet.dk (eksempelvis opbevaring af kabelleverancer i 4 – 6 måneder).
Logistikpartneren skal endvidere råde over forsvarlige og sikre lagerfaciliteter til opbevaring af materiel i forbindelse med transporten, herunder højværdivarer.
g. Toldbehandling. Logistikpartneren skal kunne foretage toldbehandling i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser, samt i øvrigt assistere i forbindelse med tilvejebringelse af nødvendige ind- og udførselsdokumenter.
h. Track- and Trace. Logistikpartneren skal kunne levere opfølgning i form af mulighed for online status
(track & trace system) samt adgang til status for en given transport samt adgang til relevante dokumenter på forsendelserne.
i. Nøgletal/KPI-er. Logistikpartneren skal indsamle og sammenstille data med henblik på udarbejdelse af statistik og kvartalsvis rapportering vedrørende logistikaftalens forløb. Rapportering skal som minimum indeholde oplysninger om eksempelvis:
— samlet omsætning,
— forsendelser pr. land (antal og omsætning),
— forsendelser pr. rekvirent (antal og omsætning),
— antal og omsætning pr. fragttype, f.eks. almindeligt gods, tungt gods, kurer- og emergency-transporter.
mm.
Generelt:
Alle logistikopgaver skal kunne udføres under opfyldelse af de krav til sikring af gods, som følger af Europæisk norm/dansk standard EN 12195. Logistikpartneren skal kunne påvise ISO-certificeringer og forhold til UN Global Compact. Logistikpartnerens oplæg skal være baseret på NSAB 2000.
Interesserede bydere til prækvalifikationen, opfordres til at fremsende referencer jfr pkt. III.2.3, der dokumenterer evnen til at udføre ovenstående ydelser. Øvrige dokumentationer skal først indgives i forbindelse med det endelige udbud.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-11-02. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-10-12.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-10-12 Udbudsbekendtgørelse
2014-02-07 Supplerende oplysninger