Laboratorie Informations Management System til Retskemisk Afdeling
Retskemisk Afdeling ønsker et Laboratorie Informations Management System (LIMS) til at kontrollere prøve- og data flow og registreringer fra modtagelsen af prøven til rapportering af resultater, inklusiv et modul til at håndtere kvalitetskontroller. I dag varetages dette af henholdsvis manuelle arbejdsgange og egenudviklede databaser.
Ekstern adgang til bestilling af analyser og aflæsning af svar skal ikke være inkluderet. Ligeledes skal registrering af reagenser og kemikalier, vedligehold og kalibrering af instrumenter, fakturering, dokumentstyring og styring af personalekompetencer heller ikke være inkluderet i LIMS.
Det nye LIMS skal være fleksibelt og tilpasset Retskemisk Afdelings nuværende overordnede arbejdsgange. Samtidig skal systemet være fremtidssikret, således at nye funktionaliteter kan tilføjes fremadrettet.
Formålet med indkøbet er at øge datasikkerheden og mindske risikoen for manuelle fejl. Derudover forventes LIMS at tilføre mere rationelle og smidige arbejdsgange samt sagsgange.
Der er 25 medarbejdere på Retskemisk Afdeling, hvor der årligt modtages ca. 1 600 sager, der hver indeholder mellem 1 og 10 forskellige materialer. I hver sag udføres gennemsnitligt 6 analyser. Afdelingen er i stand til at analysere for ca. 500 forskellige analytter.
Udbuddet omfatter indkøb og levering af LIMS, der forventes at være et standardsystem (med dansk sprog i brugerfladen) med moderat tilpasning til Ordregivers behov.
Derudover omfatter udbuddet som et centralt element en driftsaftale på LIMS, og det er derfor særdeles vigtigt, at ansøgerne har kompetencerne og ressourcerne til at afgive tilbud på en sådan driftsaftale.
Ordregiver har en overordnet budgetramme for indkøbet på ca. 1 500 000 DKK. Det er forventningen, at det ønskede LIMS kan købes indenfor denne ramme. Ordregiver forbeholder sig således ret til at annullere udbuddet, såfremt de indkomne tilbud overskrider den angivne budgetramme med en størrelse, som ikke kan accepteres af Ordregiver. Ansøgerne opfordres derfor til at gøre Ordregiver opmærksom herpå, såfremt denne budgetramme er urealistisk i forhold til de opstillede krav til systemet.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-03-12.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-02-09.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-02-09
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2012-10-05
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|