Kontrakt om madservice
Udbuddet er delt op i 2 delaftaler og omfatter:
— Delaftale 1: Produktion og levering af madservice, herunder diætkost, til de kommunale plejeboliger, korttidsafsnittet, daghjemmet samt caféen.
— Delaftale 2: Produktion og levering af mad til hjemmeboende. Opgaven udbydes i henhold til reglerne om udbud af hovedleverandør under godkendelsesmodellen. Opgaven omfatter madservice med udbringning samt levering af diætkost. Hovedleverandøren skal tåle, at andre leverandører godkendes med udgangspunkt i de priser, hovedleverandøren har budt ind med.
Tilbudsgiver kan afgive tilbud på én eller begge delaftaler.
Henset til karakteren af ydelserne omfattet af udbuddet, anses kontrakten for en tjenesteydelseskontrakt omfattet af udbudsdirektivets bilag II B.
Udbuddet er som følge deraf kun underlagt enkelte bestemmelser i udbudsdirektivet, jf. direktivets artikel 21, og er i øvrigt reguleret af Tilbudsloven. Med henblik på varetagelse af hensynet om en passende annoncering er udbuddet annonceret ved denne udbudsbekendtgørelse. De i annonceringen angivne oplysninger om udbudsform m.v. indebærer ikke, at udbuddet anses for omfattet af direktivets procedureregler i videre omfang.
Delaftale 1:
Delaftale 1 omfatter produktion og levering af madservice, herunder diætkost, til de kommunale plejeboliger, korttidsafsnittet, daghjemmet samt cafeen.
Der skal produceres og leveres mad til plejeboligerne og korttidsafsnittet i kommunen i form af køle- eller køle-vakuummad.
Leverandøren er forpligtet til over for alle plejeboligerne, korttidsafsnittet og daghjemmet at have den fornødne kapacitet og det fornødne beredskab til at kunne levere madservice alle årets dage.
Leverandøren er ansvarlig for udbringning til plejeboligerne, korttidsafsnittet og daghjemmet.
Leverandøren skal stille et it-system til rådighed for bestilling og afbestilling af maden, ligesom leverandøren skal anvende kommunens visitationssystem.
Odder Kommune driver desuden en café, hvortil leverandøren skal producere og levere mad. Odder Kommune forestår selv driften og fastsætter selv afregningspriser i forhold til brugerne.
Der skal leveres mad til caféen, der skal have mad 5 dage om ugen.
De specifikke krav til leverancerne fremgår af kravspecifikationen.
Delaftale 2:
Delaftale 2 omfatter produktion og levering af mad til hjemmeboende.
Delaftalen er omfattet af reglerne om frit valg på ældreområdet og gennemføres som et udbud inden for rammerne af godkendelsesmodellen. Den leverandør, der vinder udbuddet, er derfor forpligtet til at lade sig konkurrenceudsætte i overensstemmelse med godkendelsesmodellens regler, herunder forpligtet til at acceptere, at der er offentlighed om aftalegrundlaget mellem kommunen og leverandøren.
Der skal produceres og leveres mad til hjemmeboende brugere på de til enhver tid gældende hjemadresser.
Leverandøren skal desuden levere mad til hjemmeboende brugere på alternativ adresse inden for kommunegrænsen, når brugerne ønsker dette, f.eks. i sommerhus.
Der skal desuden leveres til daghjemmet, hvor nogle brugere vælger (nogle dage) af hente og/eller indtage deres måltid produceres og leveres mad til følgende.
Leverandøren er forpligtet til over for alle visiterede brugere at have den fornødne kapacitet og det fornødne beredskab til at kunne producere og levere madservice dækkende alle de dage, brugerne ønsker det.
Leverandøren er ansvarlig for udbringning til hjemmeboende.
Leverandøren skal stille et it-system til rådighed for bestilling og afbestilling af maden, ligesom leverandøren skal anvende kommunens visitationssystem.
De specifikke krav til leverancerne fremgår af kravspecifikationen.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-10-15.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-09-03.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-09-03
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2013-01-10
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|