Finanstilsynets Stamregister

Finanstilsynet

Baggrund og mål for projektet.
Finanstilsynet ønsker at udbyde opgaven med at etablere, vedligeholde og videreudvikle et nyt Stamregister.
Oplysninger om virksomheder og personer (stamdata), som Finanstilsynet har som opgave at føre tilsyn med eller har pligt til at registrere, er i dag registreret i flere forskellige systemer. Det indebærer dels, at brugerne i visse tilfælde indtaster og vedligeholder samme stamdata i flere systemer, dels at de skal slå op i flere forskellige systemer for at få det komplette billede af en virksomhed og dens personkreds. Det er derfor målet med det nye Stamregister, at stamdata for virksomheder og personer kun skal lagres og vedligeholdes i ét brugervenligt system og at andre systemer, interne såvel som eksterne, på betryggende vis skal kunne få overført data fra det nye Stamregister. Yderligere forventes det at give en højre datakvalitet, når data kun lagres et sted.
For at lette brugerne i deres arbejde med at oprette og vedligeholde data samt for at højne datakvaliteten, er det et mål, at udvalgte data kan hentes hos Folkeregisteret og Erhvervsstyrelsen.
Det må forventes, at mængden af staminformationer, der skal registreres om den enkelte virksomhed og personkredsen omkring en virksomhed, vil være stigende i takt med de øgede krav til tilsyn af finansielle virksomheder og fordi flere typer virksomheder kommer under tilsyn eller skal registreres. Eksempler herpå er de nye skærpede krav til kompetencer for bestyrelsesmedlemmer samt et nyt EU-direktiv, hvor alternative investeringsforeninger og deres forvaltere skal under tilsyn fra sommeren 2013 (AIMF-direktivet). Derfor er det et mål, at det nye Stamregister er så fleksibelt, at Finanstilsynet hurtigt og let kan tilpasse systemet til registrering med nye data.
Det forventes også, at Finanstilsynet oftere hurtigt skal kunne fremstille specifikke rapporter og svare på spørgsmål ud fra data i Stamregisteret. Eksempelvis frekvensen af forskellige typer af tilsynsbesøg, hvilke andre selskaber den samme revisor/bestyrelsesmedlem indgår i eller har indgået i, så det er et mål, at det nye Stamregister har gode søge- og evt. rapporteringsmuligheder.
Efter etableringen af Stamregisteret forventes, at når der kommer nye systemer, der med fordel kan hente eller bidrage med data fra/til det kommende Stamregister, så vil det være nemt og hurtigt at integrere disse med Stamregisteret.
Det forventes at det nye Stamregister skal kunne rumme oplysninger om ca. 10 000-20 000 virksomheder samt oplysninger om ca. 10 000-15 000 personer.
Antallet af forskellige virksomhedstyper (f.eks. pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og firmapensionskasser), som der føres tilsyn med eller skal registreres, er i dag ca. 60 og den samlede mængden af oplysninger, der skal registreres for disse, er ca. 100. For personer er mængden af oplysninger, der bliver registreret ca. 30 og antallet af forskellige roller (f.eks. formand, administrerende direktør og ekstern revisor) som personerne kan have, er pt. ca. 30. Der vil skulle registreres forskellige informationer om de forskellige roller.
Den udbudte opgave omfatter:
Leverandøren skal etablere et Stamregister, der skal indeholde oplysninger om de virksomheder, som Finanstilsynet har som opgave at føre tilsyn med eller har pligt til at registrere - samt oplysninger om de personer, som har en relation til virksomhederne. Det betyder, at der skal kunne registreres informationer om virksomheder, personer og deres forskellige roller i en eller flere virksomheder, samt evt. også relationer mellem virksomheder fx moderselskaber, datterselskaber og afdelinger. Opgaverne som Finanstilsynet skal løse med systemet, skal kunne udvides.
Det nye Stamregister skal erstatte nuværende IT-løsninger og data fra nogle af disse IT-systemer forventes overført til det nye Stamregister. Det forventes, at det nye Stamregister vil skulle implementeres i et standardsystem evt. suppleret med få tilpasninger.
Leverandørens leverance omfatter således følgende hovedområder:
a) Etablering af et Stamregister - Stamregisterets primære funktionalitet vil bl.a. være oprettelse og vedligeholdelse af data, valideringer, søgning i aktuelle såvel som historiske data, samt integration til systemer. Systemet skal indeholde funktionalitet til systemopsætning, som gør det muligt for Finanstilsynet selv løbende at tilpasse systemet, f.eks. give mulighed for at tilføje, ændre og slette virksomhedstyper, roller og værdier m.v. Dertil kommer systemadministration, f.eks. opsætning af brugere og adgangskontrol, evt. integreret med Finanstilsynets AD-system. Det må forventes, at der ved etableringen skal konverteres en større mængde data fra primære systemer. Med primære systemer forstås de nuværende systemer, der indeholder hovedparten af stamdata, den endelige afgrænsning vil fremgå af udbudsmaterialet.
b) Vedligeholdelse - Systemvedligeholdelsen omfatter bl.a. løbende udbedring af fejl og mangler samt opdatering af nye versioner af systemet. Leverandørens opgaver under vedligeholdelse kan variere i kontraktens løbetid.
c) Videreudvikling – Dette omfatter bl.a. løbende tilpasning af systemet til ændrede lovgivningskrav som Finanstilsynet forventer at skulle imødekomme, ændring af eksisterende integrationer eller implementering af nye integrationer f.eks. som følge af ændrede lovgivningskrav og muligheder for at andre kan trække på systemet, og ændring eller udvidelse af systemets understøttelse af Finanstilsynets registrerings- og tilsynsopgaver.
Alle medarbejdere i Finanstilsynet forventes at skulle benytte det nye Stamregister til opslag, søgning og udtræk, mens kun de medarbejdergrupper, som har ansvaret for de enkelte virksomhedstyper/grupper af data under en virksomhedstype, forventes at have adgang til oprettelse og vedligeholdelse af data.
Drift af det nye Stamregister er ikke en del af opgaven, da denne forventes varetaget af Finanstilsynets driftsleverandør. Stamregisteret skal kunne driftes på Finanstilsynets driftsmiljø, der er Windows-baseret.
Optioner til leverancen er beskrevet under pkt. II.2.2.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-10-24. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-09-21.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-09-21 Udbudsbekendtgørelse
2013-04-05 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
Relaterede søgninger 🔍