Evaluering af effekterne af DHUV (Digitalisering Handicap og Udsatte Voksne) og Voksenudredningsmetoden

Socialstyrelsen

Social- og integrationsministeriet, KL og Socialstyrelsen har gennemført et udviklingssamarbejde med henblik på at udvikle sagsunderstøttende it og metoder, der kan understøtte sagsbehandlingen på handicap og udsatte voksneområdet. I den forbindelse er sagsbehandlingsmetoden, Voksenudredningsmetoden, udviklet sammen med en funktionel kravspecifikation.
For nærmere beskrivelse af projektet henvises der til www.sm.dk/dhuv og www.servicestyrelsen.dk/dhuv.
Social- og integrationsministeriet, KL og Socialstyrelsen har besluttet at gennemføre en ekstern evaluering af effekterne af DHUV-projektet og Voksenudredningsmetoden, der for det første følger op på den i projektet gennemførte baselinemåling og for det andet gennemfører en effektmåling i kommuner, der ikke har deltaget i udviklingsprojektet.
Formålet med evalueringen er at opnå viden om effekterne af DHUV-projektet og Voksenudredningsmetoden, herunder også de faktorer, der betinger effekterne.
Evalueringen skal anvendes til at:
1) At opnå viden om og målinger af, om projektet har opnået de forudsatte forandringer, herunder særligt den forbedrede kvalitet i sagsbehandlingen.
2)Fortsat udvikling, tilretning, udbredelse og implementering af Voksenudredningsmetoden og tilhørende it-løsninger.
3) At opnå viden om eventuelle forskelle i implementeringen af metode og it, herunder eventuelle barrierer for udbredelse og væsentlige risici forbundet hermed, med henblik på at kunne forklare forskelle i effekterne og levere ”best-practice”-viden til den fortsatte implementering.
Tilbudsgiver skal i evalueringen udføre tre hovedopgaver:
1) Gennemføre eftermåling hos de 9 pilotkommuner der allerede afprøver metoden, med udgangspunkt i den i projektet opstillede forandringsteori og tilhørende indikatorer med henblik på at vurdere konsekvenserne af metode og it-understøttelse.
2) Gennemføre en før- og en eftermåling med afsæt i den i projektet opstillede forandringsteori og indikatorer blandt de nye evalueringskommuner med henblik på at vurdere resultaterne af metode og it-understøttelse. Det forventes, at den største indsats vil ligge i denne opgave.
3) Gennemføre en implementeringsanalyse, der dels skal anvendes til at teste projektets forandringsteori og undersøge barrierer og forudsætninger for implementering af it og metode.
Det er et krav, at evalueringen indeholder både kvantitative og kvalitative data til at belyse Voksenudredningsmetodens og it-understøttelsens effekt samt de faktorer, der betinger implementeringen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i en før- og en eftermåling på de opstillede effektindikatorer, så det bliver muligt at vurdere de konkrete konsekvenser af metodens og it-understøttelsens indførelse.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-03-06. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-01-30.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-01-30 Udbudsbekendtgørelse
2012-07-02 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter