Anskaffelse af to kraner til montering på tidligere anskaffede lastvogne
Forsvarets Materieltjeneste har til hensigt at anskaffe to lastbilmonterede kraner. Kranerne skal monteres på to af forsvarets nyindkøbte Mercedes lastbiler. De to lastbiler skal med påmonteret kran primært anvendes til at sætte og bjærge en Rigid-hulled inflatable Boat (RHIB). Ydermere påtænkes LVGKRAN (lastbil med påmonteret kran) at være bredt anvendelig. LVGKRAN skal desuden være i stand til at trække en påhængsvogn.
De to lastbiler er for nærværende uden opbygning. Derfor skal opbygning af nødvendige rammer og dertilhørende forstærkninger på lastbilen indgå i leverancen.
Tilbudsgiver er selv ansvarlig for at indhente oplysninger om de krav, som Mercedes stiller. Opmærksomheden henledes på, at processen vedr. henvendelse til producenten af lastbilen (Mercedes), kan tage 4-6 uger eller længere. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at rette henvendelse (om fornødent) så tidligt som muligt i processen.
Lastbilen er fra fabrikken udstyret med dobbelt kraftudtag.
Opbygningen skal besidde tilstrækkelig stabilitet til, at kranen kan arbejde med fuld belastning under alle krøjevinkler. Hvis det er nødvendigt for at sikre stabilitet ved løft henover førerhus, skal der evt. monteres støtteben fortil på chassisramme. Efter opbygning med krankonsol skal lastbilen stadig kunne anvendes med påhængsvogn. Derfor skal der i leverancen indgå levering og montering af en NATO prodskrog samt tilhørende lovpligtige stikforbindelser i henhold til reglerne for synsfri sammenkobling.
Kranen skal have et udlæg på mindst 13 m. Løfteevnen skal her være mindst 7 800 kg. Ved et udlæg på 11 m skal løfteevnen være mindst 9 200 kg. Den tilladte totalvægt for den færdig opbyggede lastbil med kran er 32t.
Den maksimale tilladte egenvægt for LVGKRAN må ikke overstige 31 000 kg.
Leverancen skal foruden selve opbygningen også indeholde en omfattende dokumentationspakke samt uddannelse af forsvarets personel. I forbindelse med driften af LVGKRAN skal leverancen ydermere omfatte
eftersyn og vedligeholdelse i de første 2 år. Hvad angår reservedele skal forsvarets have leveret en komplet liste hvoraf priser på disse fremgår.
Lastbilen skal med påmonteret kran være i overensstemmelse med alle gældende danske og EU-bestemmelser og sikkerhedskrav på leveringstidspunktet.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-03-04.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-12-14.
Hvem?
Hvad?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-12-14
|
Udbudsbekendtgørelse
|