Udbud af sekretariatsfunktion til Vitus Vækst

Udenrigsministeriet, Eksportrådet

1. Baggrund og formål
Formålet med udbuddet er at finde frem til en samarbejdspartner til at forestå sekretariatsfunktionen i forbindelse med et nyt Vitus-spor. Vitus Vækst er et eksportrådgivningsprogram rettet mod mellemstore virksomheder, der i forvejen har eksport. Det nye spor Vitus Vækst er særligt rettet mod vækstmuligheder på fjernmarkederne. Disse er defineret ved at ligge uden for EU, EFTA, Nordamerika og Oceanien. Formålet med programmet er at kickstarte de udvalgte virksomheders eksport på et nyt fjernmarked til gavn for virksomheden selv og for at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
Det er hensigten, at samarbejdspartneren skal opstarte Vitus Vækst hold tre gange, hver gang med 10 virksomheder. Første gang i oktober 2011, dernæst i marts 2012 og sidst i oktober 2012.
2. Samarbejdspartnerens opgaver
Til at forberede, gennemføre og evaluere de tre Vitus Vækst hold skal der etableres et sekretariat. Vitus Vækst-programmet er forankret i Eksportrådets SMV-team, og sekretariatets opgaver vil omfatte følgende specifikke opgaver:
— Markedsføring af programmet i forhold til dansk erhvervsliv, herunder direkte henvendelse til potentielle virksomhedsdeltagere.
— Opsøge og screene relevante virksomheder til deltagelse i Vitus Vækst, herunder møder med de potentielle virksomheder.
— Planlægge, forberede og gennemføre 2 workshops pr. hold, herunder planlægge temaemner og inddrage internationalt anerkendte underviser.
— Modtagelse og evaluering af ansøgning om programdeltagelse, herunder besvarelse af spørgsmål fra interesserede virksomheder.
— Afholdelse af møde i udvælgelsespanelet, herunder udarbejdelse af indstilling til panelet med angivelse og beskrivelse af de virksomheder som anbefales til programmet.
— Indhente og forberede det nødvendige materiale til ekspertpanelet, blandt andet i form af go-to-market planerne samt beskrivelser af virksomhederne.
— Tæt koordination til Eksportrådet og virksomhederne, som deltager i programmet.
— Tæt samarbejde og koordinering med Væksthus Midtjylland, hvor sekretariatsfunktionen for det oprindelige Vitus program er forankret.
— Overvågning og evaluering af programmets resultater.
— Ad hoc tilkøb af konsulentbistand i tilknytning til den udbudte opgave.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-06-14. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-05-04.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-05-04 Udbudsbekendtgørelse
2011-10-26 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter