Transportvaneundersøgelsen samt andre interviewundersøgelser for DTU

DTU

Transportvaneundersøgelsen (TU) har til formål at kortlægge danskernes transportadfærd. TU gennemføres som en løbende interviewundersøgelse med en kombination af web- og telefoninterviews. Metoden er interview med repræsentativt udvalgte danskere om deres transportadfærd på en tilfældigt valgt dag. Undersøgelsen gennemføres 365 dage om året med udgangspunkt i et spørgeskema, som udvikles og vedligeholdes af DTU Transport.
I et ”normalår” gennemføres typisk omkring 13 000 TU-interviews, fordelt på 80 % telefon og 20 % in-ternet. Telefoninterview har i de seneste år haft en gennemsnitlig længde på 11-12 minutter. I visse år, som f.eks. perioden medio 2009 – medio 2011, er der gennemført op til dobbelt så mange interviews som normalt.
Kontraktvolumen for TU-interview har historisk ligget i intervallet 1-3 000 000 DKK/år, og hertil kommer evt. indtægter fra andre interviewundersøgelser indenfor aftalens rammer.
En kort introduktion til den nuværende undersøgelse kan ses på: http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers09/296_CarstenJensen.pdf og http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers09/295_HjalmarChristiansen.pdf.
Det aktuelle spørgeskema kan afprøves på: http://tu2011.dk/dev/starttest.php.
Udbuddet vedrører praktisk bistand til gennemførelse af TU og evt. andre interviewaktiviteter ved DTU.
Herunder:
— Gennemførelse af telefoninterview.
— Udtræk af respondenter via CPR.
— Udsendelse af introduktionsbreve.
— Teknisk hosting af spørgeskema.
— Supervision, hotline og support.
— Diverse andre relaterede opgaver.
Størstedelen af opgavens volumen forventes at bestå i telefoninterview. Ansøgere (konsortier) skal kunne varetage telefoninterview uden at være afhængige af underleverandører.
DTU Transport lægger særligt vægt på at fastholde en løbende, meget høj kvalitet af de indsamlede data. Kvalitet og kvalitetssikring vil derfor være af central betydning i udbuddet.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-08-08. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-07-05.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-07-05 Udbudsbekendtgørelse