To selvstændige rammeaftaler vedrørende henholdvis tømning af bundfældningstanke og tømning af samletanke
Gribvand Spildevand A/S udbyder to selvstændige rammeaftaler.
Ansøger kan blive prækvalificeret til at afgive tilbud på én eller begge rammeaftaler dækkende det samlede geografiske område. Ansøger kan således ikke afgive tilbud på en del af det geografiske område. Der vil blive prækvalificeret 5 ansøgere pr. rammeaftale.
1: Tømning af bundfældningstanke
Den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke omfatter ved opgavens start ca. 2 985 ejendomme. Heraf er ca. 1 150 ejendomme sommerhuse, som tømmes 1 gang hvert andet år. Samlet antal tømninger pr. år vil i gennemsnit være ca. 2410. Antallet af ejendomme er for ca halvdelen af ejendommene skønnet på baggrund af tidligere års tømninger på renseanlæggget og BBR oplysninger.
Vindende tilbudsgiver må acceptere, at antallet kan afvige i opadgående retning og specielt i nedadgående retning, som følge af omlægninger, kloakering af nye områder mv. Det må forventes en reduktion i antallet af tanke indenfor entrepriseperioden, idet Gribvand Spildevand forventer at kloakere ca. 425 ejendomme med bundfældningstank indenfor tømningsperioden.
Opgaven omfatter foruden de ordinære tømninger følgende arbejde:
— Opmåling og registrering af nye bundfældningstanke og ikke tidligere registrerede bundfældningstanke i database.
— Orientering af grundejeren om ordinære tømninger.
— Orientering af grundejer via databasesystem ved en forgæves tømning samt oplysning om hvornår tanken tømmes igen.
— Af- og påsætning af dæksler.
— Udarbejdelse af tømningsrapport i database.
— Daglige henvendelser.
— Rengøring af materiel.
— Aflevering af slammet på Helsinge renseanlæg.
Vindende tilbudsgiver skal registrere og opmåle nye bundfældningstanke samt ikke tidligere registrerede tanke. Ved opgavens start er ca. 1 000 bundfældningstanke opmålt og registreret.
Vindende tilbudsgiver skal derudover kunne påtage sig mindre spule- og sugeopgaver for den enkelte grundejer ved samme besøg. Dette bør være aftalt på forhånd og afregnes i alle tilfælde direkte med grundejeren.
Vindende tilbudsgiver skal foretage ekstratømninger af bundfældningstanke i det omfang ejeren af tankene ønsker det. Tømningen skal ske hurtigst muligt og senest 48 timer efter, at behovet er meddelt tilbudsgiveren. Der afregnes med Gribvand A/S.
Ekstratømninger af bundfældningstanke kan efter aftale med ejeren ske uden for normal arbejdstid.
2: Tømning af samletanke
Den obligatoriske tømningsordning for samletanke omfatter ved opgavens start ca. 850 ejendomme. Antallet af ejendomme er skønnet på baggrund af BBR oplysninger samt modtaget spildevand fra samletanke på Helsinge renseanlæg.
Vindende tilbudsgiver må acceptere, at antallet kan afvige i opadgående retning og specielt i nedadgående retning, som følge af omlægninger, kloakering af nye områder mv. Det må forventes en reduktion i antallet af tanke indenfor entrepriseperioden, idet Gribvand Spildevand forventer at kloakere ca. 240 ejendomme med samletanke indenfor kontraktperioden.
Opgaven omfatter foruden de ordinære tømninger følgende arbejde:
— Registrering af nye samletanke og ikke registrerede samletanke.
— Orientering af grundejer via databasesystem, om forgæves tømninger samt oplysning om hvornår tanken tømmes igen samt at der opkræves et gebyr.
— Af- og påsætning af dæksler.
— Opmåling og registrering af tanke i database.
— Udarbejdelse af tømningsrapport i database.
— Registrering af tidspunkt for hvornår tømningsopgaven er modtaget og hvornår den er udført.
— Daglige henvendelser.
— Rengøring af materiel.
— Aflevering af spildevand på Helsinge renseanlæg og Græsted renseanlæg.
Vindende tilbudsgiver skal registrere nye samletanke samt ikke registrerede tanke. Ved opgavens start er ca. 200 bundfældningstanke registreret.
Vindende tilbudsgiver skal derudover kunne påtage sig mindre spule- og sugeopgaver for den enkelte grundejer ved samme besøg. Dette bør være aftalt på forhånd og afregnes i alle tilfælde direkte med grundejeren.
Nærmere oplysninger om tømningerne kan downloades på Gribvand Spildevand A/S' hjemmeside,
www.gribvand.dk.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-07-15.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-06-14.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-06-14
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-10-26
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|