Storage til langtidsbevaring, Bitmagasin
Udbud af storage til langtidsbevaring.
Statsbiblioteket skal anskaffe hardware, software, etablering og vedligeholdelse til brug for videreudvikling af et eksisterende bitmagasin til langtidsopbevaring af den digitale kulturarv. Den digitale kulturarv består bl.a. af høstninger af det danske internet, digitaliserede radio- og tv-udsendelser, digitaliseret musik og digitaliserede aviser.
Den nuværende løsning består af følgende: På Statsbibliotekets location i Århus findes en EMC Clariion CX4-480 med 901 TB, en SUN L700 båndrobot, en masterbackupserver, et antal access-servere samt et antal databrandskabe. Medie- og access-serverne, disksystemerne og båndrobotten er tilsluttet et 4Gbit SAN. SAN-infrastrukturen er opbygget, så vejen fra en given server til disksystemet er redundant, således at hardwarefejl på en fiberswitch vil udløse en automatisk failover så systemet kører videre. På samme måde er alle dele i disksystemerne redundante.
På Statsbibliotekets location i Skejby findes en tilsvarende EMC Clariion CX4-480 med 931 TB, en Quantum Scalar i6000 båndrobot, en backupmedieserver, et antal access-servere samt et antal databrandskabe. Medie- og access-serverne, disksystemerne og båndrobotten er tilsluttet et 4Gbit SAN. Dette SAN er redundant på samme måde som SANet i Universitetsparken.
Bitmagasinet er Linux-baseret. Symantec Netbackup benyttes i den nuværende installation som backup- og arkivsystem.
Udbuddet vil blive opdelt i flere partier (”ben”). Et ben er defineret som en ensartet løsning som kan indeholde et fuldt sæt eksemplarer af data. Der vil mindst være følgende 2 typer:
1. Et online disk-system som tilbyder umiddelbar online adgang til alle filer.
2. Et nearline fil-system som automatisk kan bringe enhver fil online.
Udbuddet vil give mulighed for at tilbudsgivere kan byde ind med andre typer af storage, fx offline løsninger eller andre løsninger baseret på teknologier, der er særligt velegnede til billig og sikker langtidsbevaring af data. Det afgørende vil være et samlet spektrum af løsninger som tillader Statsbiblioteket at anvende forskellige politikker for bevaringen mht. til lagrings- og adgangshastighed. Hvert ben vil skulle indeholde et eller flere eksemplarsæt. Statsbiblioteket udvikler og vedligeholder selv software og driftsløsninger som replikerer eksemplarer over flere ben og foretager løbende integritetscheck. Tilbudsgivere skal således tilbyde løsninger med åbne grænseflader der tillader dette. Der vil blive indgået kontrakt med én eller flere leverandører.
Hvert ben skal indeholde den nødvendige software til management af de indeholdte data. Systemet skal indeholde interfaces til den nødvendige overvågning af løsningen bl.a. i forbindelse med disk og båndfejl, samt reetablering af data.
Statsbiblioteket ønsker selv at drifte systemet, men leverandøren skal levere den nødvendige vedligeholdelse, support og løbende udbygning af de leverede systemer.
Tilbud skal være organiseret som uafhængige tilbud på hvert parti (ben), men en tilbudsgiver kan afgive tilbud på flere eller samtlige ben.
Tilbud skal omfatte løbende leverancer over 4 år i takt med efterspørgslen som forventes at være 0,5 Petabyte i 2012 og stigende herefter således at den samlede mængde af unikt indhold vil være af størrelsesordenen 5 Petabytes ved udgangen af de 4 år. Indhold vil være replikeret i 2 eller flere eksemplarer som fordeles over benene. Nogle ben vil kun indeholde en delmængde af det samlede materiale.
Første års budget til bitmagasinet er på 3 000 000 – 3 500 000 DKK.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-06-10.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-05-09.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-05-09
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-06-28
|
Supplerende oplysninger
|