Rammeaftale om anskaffelse af design- og webydelser
Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) ønsker at indgå én rammeaftale med én leverandør om følgende design- og webydelser:
Leverandøren skal levere designopgaver i forbindelse med ny- og videreudvikling af webløsninger. Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med EBST og EBSTs tekniske leverandør. Leverandøren skal bistå ved designopgaver inden for følgende områder:
1) Koncept og design i forbindelse med både ny- og videreudvikling
2) Opkodning af design i HTML/CSS/JavaScript
3) Brugerundersøgelser, evalueringer og brugertest
Koncept og design.
Leverandøren skal bistå ved opgaver indenfor konceptudvikling, design, wireframes, informationsarkitektur og datamodeller til både simple og mere komplekse webløsninger. Opgaveløsningen kan både ske i forhold til videreudvikling af eksisterende webløsninger og i forhold til nyudvikling. Der kan i forbindelse med opgaver være brug for udarbejdelse af webtekster.
Opkodning.
Design- og webløsninger skal kunne leveres opkodet i HTML/CSS/JavaScript. Leverancer skal være validerede og være kvalitetssikrede i forhold til offentlige standarder inden aflevering til EBST. Aflevering skal ske i tæt samarbejde med EBSTs tekniske leverandør.
Brugerundersøgelser.
Leverandøren skal i forbindelse med visse opgaver gennemføre brugerundersøgelser, evalueringer, brugertest og analyser. I den forbindelse skal leverandøren bistå med at udvælge, beskrive og gennemføre undersøgelser blandt brugerne.
Periodevis webassistance.
Leverandøren skal have kompetencer og kapacitet til periodevis at udstationere konsulenter med kompetencer indenfor projektledelse, informationsarkitektur og webredaktion.
Til støtte for anmodning om deltagelse i nærværende udbudsforretning har EBST udarbejdet baggrundsinformation, der kan downloades på
http://www.ebst.dk/omudbud/278520.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-04-26.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-03-14.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-03-14
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-07-05
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|