Rammeaftale 02.03 om Servere og Storage

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Rammeaftalen vil omfatte servere, storage og relateret tilbehør opdelt på følgende områder:
Servere og storage:
— Servere: Simpel, Medium, Kompleks, Ultra,
— Storage: DAS, NAS, Storage Controller, Bånd robotter, Bånd stationer.
Tilbehør:
— Server tilbehør: Skærme, Tastaturer, Racks, UPS, KVM, Kabler, Processorer, RAM, Fastlager, Server diskcontroller, Netkort, Licenser, Bundkort, CEC, Management-moduler, Bånd station,
— Storage tilbehør: Fastlager, Licenser, Kabler, Tranciever, Udvidet garanti, Diskcontroller til storage, Bånd station, SAN switch.
Service-ydelser:
— fysisk installation af servere,
— fysisk installation af storage-enheder,
— installation og konfiguration af servere,
— installation og konfiguration af storage-enheder,
— tyverimærkning af udstyr,
— flytning,
— bortskaffelse af brugt udstyr,
— uddannelse af driftspersonale,
— serviceaftaler.
Der påtænkes indgået rammeaftaler med 7 leverandører. Rammeaftalen omfatter et obligatorisk sortiment og et valgfrit sortiment. Det obligatoriske sortiment indeholder de ydelser / produkter, som alle tilbudsgiverne på rammeaftalen skal byde ind med. Det valgfrie sortiment indeholder de ydelser / produkter, som tilbudsgiverne kan, men ikke er forpligtet til at byde ind med, som nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
I forbindelse med kundernes efterfølgende anvendelse af rammeaftalen, vil tildeling af den enkelte ordre ske på følgende måde:
Enten på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence (direkte tildeling), eller ved fornyet konkurrenceudsættelse mellem leverandørerne (miniudbud).
Rammeaftalen fastsætter de nærmere betingelser for anvendelse af direkte tildeling og miniudbud.
Denne Rammeaftale kan benyttes af offentlige organisationer og institutioner, som på tidspunktet for fremsendelse af denne udbudsbekendtgørelse til offentliggørelse i Supplement til EU-Tidende er abonnent (kunde) hos SKI. Det drejer sig for tiden om ca. 13 000 kunder, samt SKI selv.
Liste over SKI's kunder forefindes i udbudsmaterialet, rammeaftalens bilag A, som findes på www.SKI.dk. Listen kan endvidere rekvireres pr. telefon ved henvendelse til SKI kundeservice,+45 3342 7000. Det bemærkes, at SKI også står på kundelisten.
På området for Servere og Storage har Statens Indkøb indgået centralt forpligtende indkøbsaftaler for statslige myndigheder, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2007/S 150-186787 samt 2007/S 100-123340, fremsendt til offentliggørelse hhv. den 3.8.2007 og den 24.5.2007 vedrørende Rammekontrakt om Servere hhv. Storage og tilknyttede serviceydelser.
Statens Indkøb har ved udbudsbekendtgørelse nr. 2011/S 127-211031 og 2011/S 127-211032, fremsendt til offentliggørelse den 1.7.2011, genudbudt Rammekontrakt om hhv. Servere og Storage og tilknyttede serviceydelser. Rammekontrakterne forventes at træde i kraft den. 1.1.2012.
Da nærværende udbud således til dels kan omfatte det af Statens Indkøbs indkøbsaftaler omfattede, gør SKI opmærksom på, at statslige myndigheder i medfør af cirkulære om indkøb i staten har pligt til at anvende statens centralt koordinerede aftaler. Statslige myndigheder, som er kunder hos SKI, kan i henhold til de foreliggende regler derfor alene gøre brug af nærværende rammeaftale efter forudgående indhentet godkendelse fra Økonomistyrelsen under Finansministeriet af, at anskaffelsen ikke er omfattet af statens centralt koordinerede aftaler.
Statslige myndigheders brug af nærværende rammeaftale forudsætter, at der er tale om behov for varer / serviceydelser, som ikke kan dækkes af en af statens centralt koordinerede aftaler. Brugen må derfor forventes at være yderst begrænset.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-09-20. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-07-28.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-07-28 Udbudsbekendtgørelse
2011-09-08 Supplerende oplysninger
2011-09-20 Supplerende oplysninger
2014-06-13 Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed