Projekt musik- og teaterhus, musikkonservatorium og skuespillerskole i Odense

Odense Kommune

Offentligt privat parterskab (OPP-kontrakt) om opførelse og drift af et musik- og teaterhus i Odense. Der er tale om et genudbud af kontrakten på ændrede vilkår.
Musik- og teaterhuset omfatter et skræddersyet lejemål til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS) på 6 150 m2, et skræddersyet lejemål til Odense Teater på 750 m2, en stor sal med ca. 1 800 siddepladser, der udlejes til en privat operatør, en foyer samt øvrige lokaler og faciliteter. Musik- og teaterhuset skal opføres på en 8 400 m2 stor central grund i Odense. Grunden er ejet af kommunen, men vil blive overdraget til tilbudsgiveren som led i projektet. Tilbudsgiveren skal videreudvikle et eksisterende skitseprojekt, opføre og drive bygningen. Projektet rummer mulighed for etablering af særskilte erhvervslejemål og boliger på lokaliteten. Der skal etableres en parkeringskælder til ca. 285 biler.
Odense Kommune udvælger i september-oktober 2011 en mulig driftsoperatør, som skal varetage den kommercielle drift af den store sal, mod betaling af leje til tilbudsgiveren. Salen må forventes anvendt til koncerter og andre kulturelle arrangementer samt til konferencer. Odense Kommune vil i forhold til driftsoperatøren og mod vederlag til denne have brugsret til salen i et antal dage om året. Tilbudsgiveren vil have mulighed for kommerciel drift af bygningens øvrige arealer, herunder cafeer/forretninger samt parkeringskælder, og vil endvidere i et vist omfang kunne få adgang til udnyttelse af den store sal. Som modydelse for den brugsret, der tilkommer kommunen, bidrager kommunen overfor tilbudsgiveren med grunden og med en betaling, og overfor operatøren med en betaling, som vil stå i forhold til den leje, som tilbudsgiveren vil oppebære fra driftsoperatøren. Vederlaget fordeles og lejen fastsættes således, at de samlede lejeindtægter, som tilbudsgiveren vil oppebære, vil indebære en markedsmæssig forrentning af anlægsinvesteringen.
Lejen for SMKS' skræddersyede lejemål anslås til 6 200 000 DKK pr. år. Lejen for Odense Teaters lejemål anslås til 800 000 DKK pr. år. I punkt II.2 nedenfor er den samlede anslåede anlægsudgift anført.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-11-30. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-08-16.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-08-16 Udbudsbekendtgørelse
2013-01-23 Supplerende oplysninger