Pakhuset Langelinie - Storentreprise 1 - Grundarbejder og byggegrube

ATP Ejendomme A/S

I forbindelse med opførelsen af et nyt kontorbyggeri på næstyderste byggegrund på Langelinie-molen, skal der etableres en byggegrube i to etagers dybde. Byggegruben er ca. 117 m lang, ca. 48 m bred og ca. 8 m dyb. Byggegrubevæggene er tænkt at være slidsevægge eller lignende, som føres ned i tilpas dybde i undergrunden, således at de om nødvendigt reducerer grundvandstilstrømningen til byggegruben. Byggegrubevæggene indgår som en bærende og stabliserende kælderydervæg i den permanente konstruktion, som den yderste væg i en dobbeltkonstruktion. Byggegrubevæggene skal afstives midlertidigt i toppen, da der ikke er mulighed for at etablere skråankre mod øst og vest pga. følsomme nabokonstruktioner. Byggegrubebunden skal udføres som en pladsstøbt vandtæt betonplade, som skal forankres med jordankre eller lignende til den underliggende kalk for at opdriftssikre kælderkonstruktionen. Byggegrubebunden er ligeledes en del af den permanente kælderkonstruktion, som den nederste plade i en dobbeltkonstruktion. Efter etablering af byggegrubevæggene skal der etableres grundvandssænkning til en tilpas dybde, så der kan udgraves tørt. Jorden i området er forurenet. Der pågår p.t. geologiske, hydrogeologiske, geotekniske og forureningsundersøgelser på grunden. Samlet set forventes det, at arbejdet omfatter følgende:
1) Færdigprojektering af byggegrubeindfatningsvægge og tilhørende midlertidige afstivninger på baggrund af udbudsprojekt samt eventuelle krav fra myndighederne.
2) Færdigprojektering af grundvandssænkningsanlæg på baggrund af udbudsprojekt samt eventuelle krav fra myndighederne.
3) Ledningsomlægninger i forbindelse med byggegrubeetablering.
4) Etablering af indfatningsvægge i byggegrube.
5) Udgravning og bortskaffelse af øvre fyldlag (forurenet jord).
6) Etablering af midlertidige afstivninger af indfatningsvægge.
7) Etablering og drift af grundvandssænkningsanlæg.
8) Udgravning og bortskaffelse af nedre lag fyldjord.
9) Eventuel delvis opfyldning med komprimeret gruspude. Alternativt etablering af pælefundering.
10) Etablering og trækprøvning af lodrette permanente jordankre eller lignende.
11) Etablering af vandtæt bundpladekonstruktion i beton.
12) Opspænding af jordankre eller lignende.
13) Afslutning og demontering af grundvandssænkningsanlæg.
14) Demontering af midlertidige afstivninger efter anden storentreprenør har etableret nedre kælder.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-09-02. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-07-15.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-07-15 Udbudsbekendtgørelse