Online Velfærd

Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen

Aalborg, Kerteminde, Greve og Aabenraa Kommuner ønsker at anskaffe en driftsklar, dansksproget internetbaseret portalløsning med videokommunikation, der skal levere online genoptræning og ydelser fra hjemmeplejen. Der er tale om et ABT-fonds demonstrationsprojekt med ny arbejdskraftbesparende teknologi i form af en internetbaseret portalløsning, hvor nye arbejds- og organisationsformer afprøves. Projektet skal undersøge og dokumentere om nogle af de ydelser kommunerne yder til voksne borgere i eget hjem, kan erstattes af en internetbaseret portalløsning. I første omgang skal portalen afprøves i 4 kommuner med deltagelse af i alt 150 borgere. Såfremt projektet bliver en succes kan der blive tale om kontraktforlængelse. Et hovedsagligt ensartet system skal afprøves, i det at implementeringen med de nødvendige justeringer skal foretages i 4 forskellige kommuner.
Der ønskes tilbud på følgende:
1) En portalløsning der skal:
Anvendes til at erstatte nogle af de omsorgsydelser eller træningsindsatser, som kommunerne i dag yder til borgere i eget hjem ved fysisk fremmøde med en internetbaseret videokontakt. I stedet for personalets fysiske fremmøde hos borgeren eller borgerens fysiske deltagelse i aktiviteter i kommunen skal portalløsningen kunne erstatte fremmøde. Projektet involverer flere medarbejdergrupper.
Kunne tilpasses borgernes behov og evner til at bruge løsningen - uden at kræve viden og erfaring om it. Tilsvarende skal teknologien være så enkel at anvende for medarbejderne, at den kun kræver et minimum af instruktion.
Kunne anvendes til en række ydelser, påmindelser, tilmeldinger, informationer og det er ønskeligt, at borgeren også kan have videokontakt til familie og venner.
2) Hardware. Der skal gives tilbud på den hardware der skal anvendes til afprøvningen. Der ønskes touch skærme, tablets og PC'er tilkoblet storskærme. 150 borgere deltager i testen sammen med et antal medarbejdere i genoptræningen og hjemmeplejen.
3) Tjenesteydelser. Desuden ønskes en række tilknyttede tjenesteydelser som f.eks. projektledelse og øvrige konsulentydelser i forhold til anskaffelsen af en løsning så som konfiguration, installation, test, uddannelse og drift og support, samt vedligehold og videreudvikling.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-06-23. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-05-19.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-05-19 Udbudsbekendtgørelse