Nearline-storage til langtidsbevaring

Statsbiblioteket

Udbud af nearline-storage til langtidsbevaring.
Statsbiblioteket driver et bitmagasin til langtidsopbevaring af den digitale kulturarv. Den digitale kulturarv består bl.a. af høstninger af det danske internet, digitaliserede radio- og tv-udsendelser, digitaliseret musik og digitaliserede aviser.
Den nuværende løsning består af følgende:
På Statsbibliotekets location i Århus findes en EMC Clariion CX4-480 med 931 TB, en SUN L700 båndrobot, en masterbackupserver, et antal access-servere samt et antal databrandskabe. Medie- og access-serverne, disksystemerne og båndrobotten er tilsluttet et 4Gbit SAN. SAN-infrastrukturen er opbygget, så vejen fra en given server til disksystemet er redundant, således at hardwarefejl på en fiberswitch vil udløse en automatisk failover, så systemet kører videre. På samme måde er alle dele i disksystemerne redundante.
På Statsbibliotekets location i Skejby findes en tilsvarende EMC Clariion CX4-480 med 931 TB, en Quantum Scalar i6000 båndrobot, en backupmedieserver, et antal access-servere samt et antal databrandskabe. Medie- og access-serverne, disksystemerne og båndrobotten er tilsluttet et 4Gbit SAN. Dette SAN er redundant på samme måde som SAN´et i Universitetsparken.
Bitmagasinet er Linux-baseret. Symantec Netbackup benyttes i den nuværende installation som backup- og arkivsystem.
Installationen ønskes nu suppleret med en ny båndrobot eller tilsvarende nearline filsystem, der er i stand til at rumme mindst et eksemplarsæt af alle data i Bitmagasinet, og som automatisk kan bringe enhver fil online i ovennævnte disksystemer.
Fokus vil være på en løsning, der er særligt velegnet til billig og sikker langtidsbevaring af data, og som samtidigt tillader Statsbiblioteket at anvende forskellige politikker for bevaringen mht. til lagrings- og adgangshastighed.
Statsbiblioteket udvikler og vedligeholder selv software og driftsløsninger som replikerer eksemplarer over forskellige lagertyper og foretager løbende integritetscheck. Tilbudsgivere skal således tilbyde løsninger med åbne grænseflader der tillader dette. Der vil blive indgået kontrakt med én eller flere leverandører.
Systemet skal indeholde interfaces til den nødvendige overvågning af løsningen bl.a. i forbindelse med båndfejl, og reetablering af data.
Statsbiblioteket ønsker som udgangspunkt selv at drifte systemet, men leverandøren skal levere den nødvendige vedligeholdelse, support og løbende udbygning af de leverede systemer.
Tilbud skal omfatte løbende leverancer over 4 år i takt med efterspørgslen som forventes at være ca. 1,2 Petabyte i 2012 og stigende herefter, således at den samlede mængde af unikt indhold vil være af størrelsesordenen 5 Petabytes ved udgangen af de 4 år. Indhold vil være replikeret i 2 eller flere eksemplarer som fordeles over Statsbibliotekets forskellige lagertyper.
Nogle lagertyper vil kun indeholde en delmængde af det samlede materiale.
Første års budget til nearline filsystemet er på ca. 2 000 000 DKK.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-09-21. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-08-19.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-08-19 Udbudsbekendtgørelse