Modernisering og redesign af portalen visitdenmark.com
Visitdenmark.com er Danmarks nationale turismeportal. Portalen ejes og drives af VisitDenmark.
Visitdenmark.com skal inspirere og informere om Danmark som rejse- og mødeland og som sådan understøtte markedsføring og branding af Danmark. Portalen havde mere end 8 000 000 besøgende i 2010 og findes i 20 forskellige markedstilpassede versioner.
Portalen er mere end fem år gammel og trænger til at blive moderniseret og redesignet. Nye muligheder indenfor bl.a. sociale medier, mobilt web og brug af visuelle elementer skal i højere grad udnyttes og aktiveres med henblik på at skabe en samlet digital tilstedeværelse på Internettet, der både kan inspirere førstegangsbesøgende og samtidig sørge for at interessen for Danmark fastholdes og udbygges. I denne forbindelse skal der også ske konceptudvikling og ændringer af informationsarkitektur herunder menustruktur og navigation samt usability. Der vil endvidere være opgaver vedrørende systemopsætning og programmering i forbindelse med et nyt design til
Visitdenmark.com.
VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation med en vision om, at være verdens bedste nationale organisation til international turismemarkedsføring, og dette skal understøttes af verdens bedste nationale turismeportal. VisitDenmark forventer at udvikle en portal, som skal være nyskabende og state of the art indenfor national turismemarkedsføring og branding. Det er forventningen, at VisitDenmark kan åbne en ny portal i første kvartal af 2012.
VisitDenmark har gennemført en foranalyse, som har identificeret en række indsatsområder som vigtige mål for moderniseringen af
visitdenmark.com samt VisitDenmarks digitale tilstedeværelse på Internettet. Den nye portal skal have et nyt design, som skal være mere inspirerende og dynamisk med emotionel kommunikation bl.a. ved hjælp af brug af store billeder og video. Det grafiske design og designmanualen skal være i overensstemmelse med Visitdenmarks designprincipper, og portalen skal opbygges, så indholdet let kan udvælges/genbruges/versioneres til mobil, tablet og andre platforme. Der skal være tæt integration med sociale medier, hvilket skal underbygge dynamikken i portalen, og portalen skal fungere med forposter til den motiv- og målgruppebaserede markedsføring (selvstændigt kampagnemiljø). GuideDanmark er en del af portalen. GuideDanmark er en database med omkring 20 000 turistprodukter (fx hoteller, vandrerhjem, attraktioner, golfbaner etc.) og disse skal overføres i et nyt design på den nye portal.
VisitDenmark driver hjemmesider for en stor del af turistmeorganisationerne i Danmark (fx
visitaarhus.com, toppenafdanmark.dk etc.) som tilrettede kopier af
visitdenmark.com. Dette skal fortsat være en mulighed i den nye version.
Endvidere omfatter nærværende udbud også anskaffelse af et content management system, uddannelse i brug af portalen, en vedligeholdelsesaftale og en hostingaftale i forhold til
Visitdenmark.com.
VisitDenmark anslår, at værdien af modernisering og redesign af portalen
visitdenmark.com vil være ca. 2 500 000 DKK. Dertil kommer løbende udgifter til vedligeholdelse og hosting.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-08-16.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-07-15.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-07-15
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-11-25
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|