Lejerbo, Køge Bugt Afd. 950-0, Ishøj Strand: Udbud af byggelån

Lejerbo, Køge Bugt Afd. 950-0, Ishøj Strand

Lejerbo, Køge Bugt Afd. 950-0, Ishøj Strand (herefter betegnet "Ordregiver"), står for at skulle opføre 62 almene boliger ("Byggeriet").
Boligerne påtænkes opført på et grundareal på 5 532 m² beliggende Industriskellet 22, 2632 Ishøj.
Byggeriet indeholder 62 almene familieboliger opført som etagebyggeri. Boligerne er fordelt med 10 4-rums boliger, 32 3-rums boliger, og 20 2-rums boliger. Det gennemsnitlige lejlighedsareal vil være på 93,76 m².
I henhold til skema A er den samlede anskaffelsessum for Byggeriet 130 909,000 DKK. Ishøj Kommunes grundkapital er 14 % af anskaffelsessummen, svarende til 18 327 000 DKK. Anskaffelsessummen kan i begrænset omfang ændre sig ved skema B. Den endelige anskaffelsessum, således som denne fastlægges ved skema B vil blive oplyst i udbudsbetingelserne, som fremsendes til de prækvalificerede virksomheder.
Byggeperioden forventes at være 14 kalendermåneder med start den 1.4.2012 og forventet afslutning den 1.6.2013.
Til brug for mellemfinansieringen af Byggeriet udbyder Ordregiver byggelånet/byggekreditten omfattende Byggeriet (herefter "Byggelånet"). Byggelånet skal omfatte Byggeriets anskaffelsessum i henhold til Skema B med fradrag af Ishøj Kommunes grundkapital. Byggelånet skal stilles til rådighed for Ordregiver straks efter kontraktindgåelse (forventet den 31.1.2012).
Ordregiver har indhentet separate tilbud på den endelige finansiering af Byggeriet i form af realkreditlån. Denne ydelse er således ikke omfattet af nærværende udbud, og tilbudsgiver kan ikke for tilbudsafgivelsen forudsætte, at den endelige finansiering i form af realkreditlån varetages af en af tilbudsgiver udpeget aktør.
Vindende tilbudsgiver skal i Byggelånets løbetid stå til rådighed for besvarelse af Ordregivers telefoniske og skriftlige henvender, ligesom vindende tilbudsgiver skal rådgive Ordregiver vedrørende Byggelånet i det omfang, der er behov herfor.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-12-05. Indkøbet blev offentliggjort på 2011-11-02.

Hvem?

Hvad?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2011-11-02 Udbudsbekendtgørelse
2011-11-25 Supplerende oplysninger
2011-12-07 Supplerende oplysninger