Kontrakt vedrørende managementfunktion for Fonden for Syddansk Vækstfremme
Formålet med udbuddet er at finde en samarbejdspartner (i det følgende kaldet Managementselskabet) til at forestå den daglige drift og sekretariatsfunktionen for Fonden for Syddansk Vækstfremme. Fonden for Syddansk Vækstfremme er under stiftelse og skal arbejde for at fremme væksten i virksomheder i den syddanske region gennem venturekapitalinvesteringer i iværksættervirksomheder inden for velfærdsteknologi og –service, samt udlån til iværksættere i Syddanmarks yderområder. Fonden for Syddansk Vækstfremme har fået tilsagn om tilskud fra EU’s socialfondsmidler på 50 000 000 DKK til projektet ”Velfærdsteknologifond i Region Syddanmark” og på 20 000 000 DKK til projektet ”Syddansk lånefond i yderområderne”. Desuden har regionsrådet i Region Syddanmark bevilget 25 000 000 DKK fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af projektet ”Velfærdsteknologifond i Region Syddanmark”. EU Socialfondsprojekterne skal gennemføres i perioden 2011-2013, men aktiviteterne i Fonden for Syddansk Vækstfremme fortsætter udover denne periode.
Managementselskabets opgaver:
I tilknytning til Fonden for Syddansk Vækstfremme skal managementselskabet varetage den daglige drift i forhold til fonden, således at bestyrelsen kan fokusere på de overordnede og strategiske beslutninger. Managementselskabet forventes herunder bl.a. at skulle løse følgende opgaver:
— Med hensyn til fondens venturekapital til iværksættervirksomheder indenfor velfærdsteknologi og –service skal managementselskabet identificere og screene mulige investeringsemner, vurdere om potentialet for en investering er attraktivt nok, gennemføre due diligence, udarbejde investeringsoplæg til bestyrelsen, forhandle og gennemføre investeringer efter godkendelse hos bestyrelsen, opsøge og matche med private investorer, yde aktiv ledelse i porteføljeselskaber, herunder strategidrøftelser, bidrage med netværk og organisering af professionaliseringsaktiviteter, foretage opfølgningsinvesteringer, samt forhandle og gennemføre exits. Desuden skal der sikres hensigtsmæssig rapportering fra virksomheden om udviklingen såvel teknologisk som kommercielt og finansielt.
— Med hensyn til fondens lånekapital til iværksættervirksomheder i regionens yderområder skal managementselskabets screene projekter, vurdere og vejlede i relation til projekters forretningsmæssige idé, vurdere bankforretningen i projekter, bidrage til eventuel forbedring af indkomne ansøgninger, indstille ansøgninger til godkendelse i fondens bestyrelse, administrere lånene, samt eventuelt godkende ansøgninger til mindre lån.
— Udarbejde konkret eksekveringsplan for investering af fondens midler inden for fondens målsætninger.
— Holde sig orienteret om ”markedet” i forhold til fondens formål, særligt i forhold til venturekapitalaktiviteterne; hvilke virksomheder findes der i regionen, hvilke teknologier er interessante, hvilken efterspørgsel er der i kundesegmenterne, osv.
— Samarbejde med en bred kreds af relevante aktører i det samlede erhvervsfremme- og innovationssystem og markedet for risikovillig kapital.
— Være opsøgende og aktivt til stede i den syddanske region indenfor fondens virkeområder.
— Have den kontakt med ansøgere, låntagere og ventureselskaber, som er nødvendig for driften og for at bestyrelsen kan være opdateret omkring ansøgernes forhold, både ventede som uventede. Managementselskabet skal herunder orientere om mulige interessekonflikter og forelægge forslag til løsning.
— Udøve sekretariats- og kontorfunktion for fonden herunder servicere og sekretariatsbetjene bestyrelsen.
— Forestå alle ind- og udbetalinger til/ fra fonden samt administrere tilbageløb fra låntagere og porteføljeselskaber, således at tilbageløb kan geninvesteres i henhold til fondens vedtægter.
— Sikre at frister overholdes, at budgetter overholdes samt sikre den nødvendige dokumentation for fondens udlån og ejerskab af aktiver.
— Administrere fondens strukturfondsprojekter, herunder vurdere alle investeringer og udlån i relation til EU-reglerne og være ansvarlig for at EU-regelsættet overholdes, samt rapportere til Erhvervs- og Byggestyrelsen på alle relevante tidspunkter.
— Halvårligt - og om nødvendigt oftere - rapportere status til fondens bestyrelse og Syddansk Vækstforum, herunder orientere om væsentlige udfordringer, udviklingen i både låneporteføljen og venturekapitalporteføljen, afskrevne lån, forbrug af bundne midler, planer for ubundne midler m.m.
— Udarbejde årsrapport til fondens bestyrelse og Syddansk Vækstforum. Årsrapporten skal sikre udarbejdes på en måde der sikrer, at anvendelsen af fondens midler er veldokumenteret.
— Tilrettelægge fondens udlån og investeringer på en måde som sikrer fondens likviditet og evt. stille den nødvendige likviditet til rådighed i en periode.
Hertil kommer ad hoc opgaver i naturlig tilknytning til ydelsen. Opgavens nærmere karakter og omfang vil fremgå af udbudsmaterialet.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-10-18.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-09-16.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-09-16
|
Udbudsbekendtgørelse
|