Hjemtagning af Esbjerg Forsynings it fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Forsyning, herefter benævnt EF, skal udskille samtlige it-systemer fra Esbjerg Kommune.
EF har ca. 160 medarbejdere, hovedsagligt placeret på Ravnevej i Esbjerg. Hertil kommer tre mindre enheder samt et antal mobile medarbejdere.
Opgaven er en outsourcingsopgave, hvor tilbudsgiver skal hjemtage og drive EF’s it-systemer og decentral desktopplatform for brugere, bortset fra overordnede applikationer, hvor der allerede i dag foreligger aftaler om service med øvrige leverandører.
Udbuddet omfatter:
1. Etablering af ny infrastruktur.
Der skal etableres serverkapacitet til passende at drive EF’s basissystemer for kontorautomation, ESDH, økonomi, GIS, CAD samt øvrige systemer.
2. Migrering af systemer, data og brugere fra Esbjerg Kommune.
Der skal ydes assistance ved genetablering og transition af systemer, data og brugere samt test af disse forud for idriftsættelse. Eksisterende platform skal således koeksistere med forbindelse til kommende løsning i transitionsperioden.
3. Etablering af decentralt hostet desktopplatform.
EF’s medarbejdere skal have mulighed for at anvende it-systemer/brugerapplikationer på en decentral platform fra internetopkoblede enheder, såsom pc’er, tynde terminaler, tablets, og mobile enheder, alt efter relevante opgaver og medarbejderes behov.
4. Lokale brugerenheder.
EF har en velfungerende hardware platform for brugere og ønsker selv at vedligeholde denne.
5. Software.
EF ejer licenser eller brugerrettigheder til al anvendt desktopsoftware samt applikationer på servere, men ikke basal serversoftware.
6. Support, drift og vedligehold.
Den samlede infrastruktur skal overvåges 24x365, være beskyttet mod virus og spam ligesom der skal etableres backup/restore.
Der skal være central support og helpdesk.
Udbudsmaterialet vil indeholde en detaljeret specifikation af det nuværende og fremtidige systemlandskab samt hvilke systemer, data og brugerfunktioner der skal hjemtages.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-07-11.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-06-09.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-06-09
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-10-24
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|