Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udbud af vedligeholdelse af styrelsens ESDH-system
Erhvervs-og selskabsstyrelsen (E&S) ønsker at indgå en kontrakt angående vedligeholdelsesaftale for styrelsens ESDH system.
E&S’ ESDH system er baseret på dokumenthåndteringssystemet Documentum, som er tilrettet og udbygget for at understøtte forvaltningslovgivningens krav til elektronisk sags-og dokumenthåndtering, blandt andet med den specialudviklede applikation MiDoc. I tilknytning til løsningen er der etableret specialudviklede grænseflader til input og output i ESDH-systemet, herunder dokumentskanning, modtagelse af elektroniske dokumenter fra eksterne systemer, integration med andre sagssystemer via services samt levering af information til søgning og visning af offentliggjorte dokumenter på internettet.
E&S’ ESDH system omfatter i 2011 ca. 26 000 000 dokumenter.
Aftalen omfatter fejlsøgning, tilpasning og opgradering af systemet - herunder standardprogrammel, specialudviklet software samt 3. parts programmel, som indgår i systemet. Herudover skal der ydes support og driftstøtte, ligesom der skal etableres en helpdesk.
Vedligeholdelsesaftalens ydelser omfatter:
— Licensaftale vedr. Documentum 5.2.5, omfattende e-Content server, Documentum Desktop Client, WebPublisher Client, Intranet Client og Client API & DFC.
— Documentum relaterede tilkøb (Application Builder, Administrator og Autorender Pro).
— Licensaftale vedr. 3. mandssoftware, herunder Adobe Acrobat.
— Tilretning af specialtilpasset software i forbindelse med Documentum.
— Tilretning af konfigurationens parametre, scripts, MS Office integration og databaseopsætning.
— Assistance i forbindelse med optimering af systemets ydeevne.
— Assistance i forbindelse med installation af nye versioner og opgraderinger.
— Assistance i forbindelse med levering af data til Statens Arkiver.
— Koordinering af leverancer med andre leverandører til ESDH-systemet - herunder skanningsleverandør.
— Mindre ændringer (udviklingsopgaver). Leverandøren vil blive involveret i beslutninger om ønskede ændringstiltag.
— Opdatering af systemdokumentation.
Den kommende leverandør vil få stillet den eksisterende dokumentation og kildekode til rådighed.
Udover den faste pris for etablering, opretholdelse af beredskab og deltagelse i statusmøder vil følgende ydelser blive afregnet efter timepris:
* Afhjælpning af fejl.
* Support og driftstøtte.
* Implementering af mindre ændringer/videreudvikling.
* Opgradering til nye versioner.
* Øvrig konsulentassistance.
E&S ønsker fastlagt plan for organisering af samarbejdet med leverandøren samt en fasttilknyttet ressource med stedfortræder, der oparbejder og vedligeholder et indgående kendskab til styrelsens ESDH-installation og de specifikke driftsmæssige forhold hos E&S.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-04-11.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-03-03.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-03-03
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-03-08
|
Supplerende oplysninger
|
2011-03-11
|
Supplerende oplysninger
|