AlmenBolig+ - Rammeaftale 3 for opførelse af en ny generation af billige almene familieboliger ved industriel produktion
AlmenBolig+ er et af Velfærdsministeriet godkendt forsøgsprojekt, der har til formål at etablere en ny generation af billige almene boliger. Det samlede forsøgsprojekt omfatter indtil 2 000 boliger over en 4-5 årig periode. Konceptet er målrettet industriel produktion af lette byggesystmer. Nærværende udbud - rammeaftale 3 - omfatter ca. 350 boliger, heraf 200 i option.
Forsøgsprojektet omhandler en ny boligmodel, hvor huslejen er lavere i forhold til traditionelt alment nybyggeri. Boligmodellens målgruppe er selvhjulpne aktive beboere, der ved indflytning selv står for rumopdeling af boligen m.v. (medbyg og udvidet råderet) og senere også for renholdelse og vedligeholdelse. Projektet er baseret på lave opførelsesudgifter, lave vedligeholdelsesudgifter samt nem og enkel vedligeholdelse, der om muligt kan udføres af beboerne selv.
Nærværende udbud omfatter projektering, produktion og opførelse af ca. 150 boligenheder, og med mulighed for for udvidelse af aftalen med et yderligere antal indtil 200 boligenheder, hvis dette findes muligt og formålstjenligt. En bebyggelse på en given lokalitet vil typisk indeholde 40-50 boligenheder. En enkelt lidt mindre boligafdeling med 13 boliger er omfattet af rammeaftalen, og der kan blive tale om flere i forbindels med optionen.
Det vindende ansøger kan med stor sikkerhed påregne at skulle opføre de ca. 150 boliger, fordelt på tre boligafdelinger og hvortil der foreligger skema A tilsagn, samt med rimelig sikkerhed påregne at skulle opføre et yderligere antal boliger i forhold til optionen på 200 boligenheder. De enkelte byggerier og de nærmere betingelser er beskrevet i udbudsmaterialet.
Rammeaftalen er parably for de konkrete byggesager, der hver især bearbejdes i et partnering lignende samarbejde (mellem bygherre og vinder af rammeaftalen) med henblik på indgåelse af en totalentrepriseaftale for hver konkret byggesag.
Det tilstræbes at give vinderen af rammeaftalen størst mulig medindflydelse på planlægningen af de konkrete byggesager således, at der kan opnås et fordelagtigt flow i den løbende produktion.
Boligerne er i alle tilfælde almene familieboliger i størrelser på 80-125 m2. De skal opføres som lavenergi byggeri (energiklasse 2015 jf. BR10). Bygningerne vil typisk være rækkehuse og boligblokke i op til 4 etager (således, at krav om elevatorer kan undgås). Tilbud skal bl.a. indeholde et prissat katalog over det tilbudte byggesystem og forskellige variationsmuligheder, herunder forskellige boligtyper og –størrelser, facadetyper, tagtyper m.v. Endvidere skal der leveres prissatte tilvalgskataloger. Katalogerne skal benyttes i det videre arbejde med de enkelte bebyggelser med henblik på variationsmuligheder.
Det er intentionen, at boligerne skal opføres for 90 % af den gældende "maksimalbeløb for støttet boligbyggeri". Det efterspurgte byggestystem, der skal omfatte normaltfunderede basisboliger med variationsmuligheder, skal typisk kunne opføres for 7-8 000 DKK/m2 ekskl. moms for basisboligerne. Dertil budgetteres med yderligere ca. 15 % til tilkøb mht. variationer og lokal tilpasning, samt yderligere med 15 % af de samlede anlægsudgifter til grundmodning. De omtalte rådighedsbeløb er nærmere vurderet i hver enkelt konkret byggesag og vil fremgå af udbudsmaterialet.
Der ydes et vederlag på 100 000 DKK for konditionsmæssigt afleveret tilbud. Der ydes ikke vederlag til det vindende ansøger. Der udpeges kun én vinder af rammeaftalen.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-03-10.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-02-06.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-02-06
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2011-12-09
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|